Annonce
Danmark

Strakspåbud til landmand efter højspændingsulykke

En lastbil brød sidste mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nu har Arbejdsstilsynet udstedt et strakpåbud til landmanden og en bøde kan være på vej. Foto: Christian Nordholt
Arbejdstilsynet overvejer bødestraf efter ulykken, hvor 60.000 volt fra en højspændingsledning destruerede en lastbil og bragte chaufføren i livsfare.

Ulykke: Forholdene på Overgård ved Gelsted på Fyn var i strid med arbejdsmiljølovgivningen, da en en lastvogn med tippelad kørte på en luftledning med 60.000 volt mandag 23. september.

Det fremgår af Arbejdstilsynets besøgsrapport, som avisen Danmark har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at et besøg på gården, hvor ulykken skete, har ført til et såkaldt strakspåbud. Det betyder, at det påhviler ejeren af Overgård, John Trædholm, straks at rette op på de forhold, der strider mod arbejdsmiljøloven.

Konkret skal landmanden sikre, at ingen udsættes for ulykkesfare fra elektrisk strøm på grund af utilsigtet kontakt med højspændingskabler. Det gælder både landmandens egne medarbejdere og eksterne leverandører som den vognmand, der læssede foder af, da ulykken skete.

Annonce

Arbejdstilsynet: Sådan gik det til

Arbejdstilsynet skriver om ulykken:

I forbindelse med levering af foder til landbruget aftipper chauffør et læs rapskager i overdækket plansilo bag ejendommens driftsbygninger.

I forbindelse med aftipning kommer tipsættevognens lad i kontakt med 60 KV-højspændingsledninger, der forefindes 7 meter over området foran siloen.

Ved kontakt med højspændingsledninger sker der en kraftig kortsluting, ledning falder ned, og lastbilen bryder i brand.

Lastbilens chauffør reddes bort af nabo, der parkerer bil, så det er muligt for chaufføren at springe over på bilen.

Bøde måske på vej

Derudover overvejer Arbejdstilsynet at give virksomheden et påbud om at sikre, at arbejdsstedet ved den overdækkede plansilo er forsvarligt indrettet, så enhver fare for utilsigtet kontakt til de livsfarlige højspændingsledninger effektivt elimineres.

Arbejdstilsynet behandler stadig sagen, men John Trædholm er blevet stillet i udsigt, at der også kan være en bøde på vej mod Overgård:

"Arbejdstilsynet vil vurdere, om der er grundlag for at melde virksomheden til politiet eller give den en bøde. Det er fast praksis, når Arbejdstilsynet undersøger en alvorlig arbejdsulykke, eller når en virksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet", hedder det i rapporten.

- Jeg flytter siloen

Som det er fremgået af avisen Danmarks dækning af højspændingsulykken i Gelsted, er der sket en næsten identisk ulykke på Trædholms gård for tre år siden, da en tysk lastbil også kørte på højspændingsledningen med et tippelad. Arbejdstilsynet har ikke oplyst, om John Trædholm fik et påbud, som han ikke har efterkommet, ved den lejlighed.

Tirsdag slog Sikkerhedsstyrelsen fast i avisen Danmark, at man slet ikke må arbejde i området foran John Trædholms plansilo på grund af højspændingsfaren. Mette Cramon fra styrelsen oplyste også, at John Trædholm ved den sidste ulykke for tre år siden blev instrueret om, at man ikke må arbejde i området med høje køretøjer.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra John Trædholm om sagens seneste udvikling. Han har dog i søndags i avisen Danmark udtalt, at han nu er klar til at handle, og at han ikke kan leve med risikoen:

- Nu er det gået godt to gange. Vi skal ikke risikere, at der sker noget igen, så nu bygger vi en ny silo et andet sted på grunden, sagde Trædholm.

Det er ikke lykkedes at få en uddybende kommentar fra Arbejdstisynets tilsynsførende til denne artikel.

Martin Wahl slap heldigt med livet i behold, da han blev reddet af naboen, mens hans lastbil udbrændte totalt. Nu slår Arbejdstilsynet fast, at forholdene ikke levede op til lovens krav, da han læssede foder af og endte med at ramme en højspændingsledning. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce