Annonce
Vestjylland

Stråsø-ulvene skal fortsat overvåges

Flere af landets universiteter har budt på ulve-overvågningen, men det blev igen forskerteamet fra Aarhus, der vandt. Billedet her er taget den 21. september 2019 og viser en af Ulfborg-parrets hvalpe fra 2019. Foto: Kent Olsen, Naturhistorisk Museum Aarhus & Aarhus Universitet.
Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet har vundet en ny udbudsrunde med Miljøstyrelsen om at udføre systematisk overvågning af danske ulve frem til 2022.

Vestjylland: Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet kan fortsætte arbejdet med at overvåge danske ulve.

De har netop vundet Miljøstyrelsens nye udbudsrunde, der løber frem til 2022, hvor der årligt er afsat 750.000 kroner til projektet.

Ud over det vindende bud indkom der tilbud fra et konsortium bestående af Aalborg Universitet, Københavns Universitet, herunder Globe Institut og Statens Naturhistoriske Museum, Syddansk Universitet og NATURAMA.

Annonce

Beder om hjælp til især enlige ulve

Den videnskabelige chef ved Naturhistorisk Museum Aarhus, Kent Olsen, og seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, har siden 2017 stået for den systematiske ulveovervågning og har deltaget i flere dialogmøder med borgere i Idom-Råsted.

Det er altså de samme kendte ansigter, der de næste to år skal overvågne ulvene i blandt andet Stråsø Plantage, udføre DNA-analyser samt opdatere et nationalt register over samtlige ulve, som samkøres med fund fra Polen, Tyskland, Holland og Belgien som led i det centraleuropæiske samarbejde om genetisk overvågning af ulv, CEwolf).

Overvågningen skal sikre et solidt fagligt grundlag for den fremtidige forvaltning af ulv. Overvågningen foregår blandt andet ved indsamling af afføringsprøver til DNA-analyse, opsætning af vildtkameraer og ved inddragelse af frivillige kræfter.

- Vi kan ikke være alle steder på én gang, så tip fra offentligheden om mulige eller sikre ulvefund er af stor vigtighed. Dette gælder både fund, som kan dokumenteres, herunder fotos eller DNA-prøver fra ekskrementer eller nedlagt bytte, såvel som ubekræftede observationer, som kan lede os på sporet af en ny ulv, udtaler Kent Olsen til Ulveatlas.dk

Særligt enlige ulve under vandring kan tilbagelægge store afstande på kort tid og er derfor svære at følge for forskerne. Tip og billeder kan indsendes via www.ulveatlas.dk”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Forslagene efter Hilde-sagen: En dyr omgang tidsspilde

Siden nyopererede Hilde-Kristin Reed Mogensen Kristi Himmelfartsdag sidste år lagde en selfie op på Facebook, er hendes navn blevet til et begreb. Hilde-sagen får de fleste læsere af Dagbladet til at tænke på benhård tolkning af sygedagpengeregler og på jobafklaring på kanten af sygesengen. Dagen før sin operation fik Hilde besked fra kommunen om, at hun få dage efter ville komme i et såkaldt jobafklaringsforløb og få frataget sine sygedagpenge til fordel for den lavere ressourceforløbsydelse. Sygedagpengeperioden på 22 uger var udløbet, og kommunen fandt ikke grundlag for at forlænge perioden. En shitstorm, en lang række artikler i Dagbladet samt et par kommunale kovendinger senere er Hilde i dag færdig med sin efterbehandling og håber at være kommet fri af kræften. Hun er også lige så stille på vej tilbage til sit job som dyrlæge i Tim. Samtidig er kommunen færdig med sin 'efterbehandling' af denne og andre sygedagpengesager, og det har nu ført til en henvendelse til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard med forslag til ændringer af lovgivningen. Sygedagpengeperioden bør, mener kommunen, forlænges fra 22 til for eksempel 30 uger. Det vil selvfølgelig give den syge mere tid til at blive rask - men det er værd at minde kommunen om, at uanset om fristen er det ene eller det andet antal uger, så er en henvendelse som den, Hilde fik dagen før en alvorlig kræftoperation, helt hen i vejret. Men honnør for udspillet! Knap så højt løfter vi på hatten over de andre forslag fra kommunen. At det skulle gøre nogen forskel, om man kalder det jobafklaringsforløb eller jobudviklingsforløb, skal man vist have den store diplomuddannelse i bureaukrat-dansk for at forstå visdommen i. Det er nu en gang indholdet og ikke den sproglige indpakning, som betyder noget. Tilsvarende lyder forslaget om en landsdækkende kampagne, der skal fremhæve meningen med og værdien af jobafklaringsforløb, ærlig talt som en dyr omgang tidsspilde. Et godt råd: Brug i stedet kræfterne og pengene på at administrere både menneskeligt og fornuftigt i forhold til de muligheder, loven giver. Det kunne for eksempel have sparet Hilde for en opslidende kamp med myndighederne.

Annonce