Annonce
Vestjylland

Stort salg og nedskrivninger styrker Vestjysk Bank

Administrerende bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Madsen, glæder sig over udviklingen i de første ni måneder af 2019. Foto: Morten Stricker
Overskuddet i Vestjysk Bank efter de første ni måneder i 2019 er på 397 millioner kroner efter skat.

Holstebro/Lemvig: De første ni måneder af 2019 har givet Vestjysk Bank et solidt resultat. Bundlinjen viser et overskud på 397 millioner kroner efter skat. I 2018 var overskuddet i samme periode 166 millioner kroner.

De to væsentlige forklaringer på det forstørrede overskud er salget af aktier i Sparinvest. Desuden har der været et væsentligt fald i nedskrivninger blandt andet til landbruget.

– Indtægten på 142 millioner kroner fra salget af vores Sparinvest-aktier luner naturligvis rigtig godt i vores regnskab og øger vores bundlinje med et pænt stort beløb. Men vi er meget bevidste om, at der er tale om en engangsindtægt. Hvis vi isoleret set kigger på vores netto renteindtægter og vores netto gebyrindtægter, har vi samlet set formået at fastholde disse i forhold til niveauet fra 2018. Dét er vi rigtig stolte af, siger administrerende direktør Jan Ulsø Madsen i en pressemeddelelse i forbindelse med resultatet for tredje kvartal.

Vestjysk Bank forventer et samlet overskud for 2019 i intervallet 420 til 460 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce