Annonce
Vestjylland

Stort borgerønske: Håber kloakering kan bane vej for trafikløsning i landsby

Der har længe været et ønske om at få cykelstien ført igennem Staby - og dermed gøre trafikken mere sikker. Nu håber borgerne, at kloakseparering og dermed opgravning af vejen kan bane vej for en løsning: Arkivfoto: Johan Gadegaard
Kommune og Vestforsyning har inddraget borgere for at bruge regnvand til at skabe mere natur og miljø i Staby. Beboerne håber især, at projektet kan give landsbyen et løft ved at dæmpe bilernes fart - og med en sti til cyklister.

STABY: Cirka 60 borgere mødte op, da Holstebro Kommune og Vestforsyning havde inviteret til et møde om, hvordan en kommende kloakseparering i byen kan give byen et løft, så det bliver et mere attraktivt sted at bo og arbejde. Staby er valgt som pilotprojekt for, hvordan man med hjælp fra borgerne kan give søer og mere natur, når regnvandet skal adskilles fra det egentlige spildevand.

Borgerne i Staby håber dog især, at projektet kan medvirke til en løsning for den store mængde trafik gennem byen.

- Vi håber, at projektet kan være med til at udvikle Staby. Og især er der et stort ønske om, at vi fremover kan få trafikken afviklet bedre, når Stabyvej alligevel skal graves op, siger Hanne Arberg, som er formand for Aktiv Staby, der er den lokale beboerforening.

- Vi vil fortsat gerne have cykelstien forlænget gennem byen, og så vil vi gerne have farten på bilerne ned. Det er farligt, som det er i dag, så det er der et meget stort ønske om, siger Hanne Arberg.

I dag er der en dobbeltrettet cykelsti langs Stabyvej både øst og vest for byen. Men i Staby skal cyklister ud på vejen - eller finde rundt ad småveje gennem byen.

- Vores chance for at finde en god løsning er nu, hvor vejen alligevel skal graves op. Der er forskellige forslag - men håbet er især en cykelsti gennem byen og med en sikring og forskønnelse af vejen, siger Hanne Arberg.

Annonce

- Vi håber, at projektet kan være med til at udvikle Staby. Og især er der et stort ønske om, at vi fremover kan få trafikken afviklet bedre, når Stabyvej alligevel skal graves op. Hanne Arberg, formand for Aktiv Staby.

Gøre byen mere attraktiv

Borgerne håber også, at Staby får et løft, så flere får lyst til at stoppe op på turen gennem Ulfborg til turistområdet ved Vesterhavet og Nissum Fjord.

- Det skal gerne blive mere interessant at køre gennem byen, og Staby kunne også være et sted, hvor turister og andre stopper op og orienterer sig om hele området, siger Hanne Arberg, som ser frem til det kommende samarbejde med kommunen og Vestforsyning.

- Vi er meget positive, og vi glæder os til at finde nogle gode løsninger, siger Hanne Arberg.

Skal give landsbyen mere natur

Der var i alt syv medarbejdere fra kommunen og Vestforsyning med til mødet, hvor konsulentfirmaet PrimusMotor fra Ry trak i trådene.

- Målet er at inddrage borgerne, så byen får et generelt løft i forbindelse med kloaksepareringen, som også understøtter fællesskabet, siger Niels Sparvath, byplanarkitekt i Holstebro Kommune.

Der kan komme én eller flere regnvandssøer ved separeringen, og det giver mulighed for nye naturområder i Staby, som ligger tæt på Nissum Fjord, Nørresø og Husby Klitplantage, men hvor selve byen er omgivet af marker.

- Det her vil give mulighed for noget mere bynær natur - og herunder kan der også komme bistader, insekthoteller og andet, hvor man bruger vandet kreativt, siger Niels Sparvath.

Det er Vestforsyning, der betaler selve kloaksepareringen - men borgere skal selv betale for nye kloakrør på egen grund.

- Desuden vil PrimusMotor kunne hjælpe med at søge fonde om penge til ekstra tiltag, siger Niels Sparvath.

Det er meningen, at der ud fra erfaringerne i Staby skal laves en drejebog for, hvordan borgerne andre steder kan inddrages på tilsvarende måde i projekter med kloakseparering.

Omkring 60 borgere i Staby diskuterede onsdag aften mulighederne for, at en kommende kloakseparering kan bruges til at give Staby et løft. Pressefoto: Niels Sparvath/Holstebro Kommune
Det er 12 år siden, at der blev anlagt en cykelsti fra Ulfborg til Husby. Men der er ingen cykesti gennem Staby, så her skal cyklister ud på vejen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce