Annonce
Danmark

Stort behov for generationsskifte: Gennemsnitslandmanden er over 56 år

- Vi har en situation, hvor vi virkelig har undersøgt alle muligheder for at lette generationsskiftet i landbruget, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Johan Gadegaard
De danske landmænd bliver ældre og ældre, og 12.000-14.000 landbrugsbedrifter vil få behov for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

Generationsskifte: Inden for de næste 10 år er der behov for, at et antal svarende til halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark skal handles. Sådan lyder det i en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

En af årsagerne til det store behov for ejerskifter i landbrugsbranchen er, at gennemsnitsalderen for landmænd er steget i løbet af de seneste 10 år. I dag er en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der 5600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år.

- Det usædvanligt store behov for ejerskifter nu skyldes, at vi har haft en periode, hvor det er gået langsommere med generationsskiftet. Det er en følge af hele finanskrisen, og den opstramning, der skete der, hvor det blev svært at skaffe finansiering, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild.

Trods det store behov for generationsskifter i branchen, har andelen af bedrifter, der sælges som generationsoverdragelse, ligget på et næsten uændret niveau på 10-20 procent de senere år.

Annonce

- Imod alles ønske

Landbrug & Fødevarer frygter, at antallet af generationsoverdragelser i landbruget nu kan blive mindsket yderligere, hvis flertallet i Folketinget som varslet hæver arveafgiften for generationsskifte i virksomheder.

- En stigning i afgiften vil være en direkte forøgelse af de unge generationers gæld, når de skal indgå en familiehandel. Det gør økonomien i deres bedrifter mindre robust. Det er stik imod alles ønsker, som er at sikre, at gårdene bliver ført videre på en måde, så de unge generationer kan klare de gældsforpligtigelser, der er, siger Martin Merrild.

Han mener, at det i forvejen er svært for de ældre landmænd at afhænde deres bedrifter til de yngre generationer.

- Derfor ser vi også, at tallene for generationsskifte er så små. Der er en meget stor kapital forbundet med landbrug. Blandt andet gennem værdier i ejendomme, som ikke giver afkast. Det kan for eksempel være andre værdier, som at ejendommen ligger smukt. Men det giver ikke forrentning i dagligdagen, siger formanden.

Størst behov for deltidslandbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun landmændene, det vil gå ud over, hvis det store behov for ejerskifte i erhvervet ikke bliver opfyldt.

- Hvis ikke bedrifterne bliver handlet, bliver de ældre generationer på gårdene, og så falder produktionen. Der skal en ny generation til for at sikre, at der sker investeringer og likviditetsfremgang. En høj produktion giver job og valutaindtjening til landet. Det er vigtigt, vi har en produktion, der kan eksporteres, siger Martin Merrild.

I alt er der ifølge Seges' beregninger udsigt til et ejerskiftebehov på 12.000-14.000 bedrifter ud af 26.000 frem mod 2030. Der er omtrent dobbelt så mange deltidslandbrug som heltidslandbrug i Danmark, og det er derfor især behovet for ejerskifte i deltidslandbrug, der trækker tallet højt op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce