Annonce
Danmark

Stort behov for generationsskifte: Gennemsnitslandmanden er over 56 år

- Vi har en situation, hvor vi virkelig har undersøgt alle muligheder for at lette generationsskiftet i landbruget, siger Martin Merrild, der er formand for Landbrug & Fødevarer. Foto: Johan Gadegaard
De danske landmænd bliver ældre og ældre, og 12.000-14.000 landbrugsbedrifter vil få behov for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Det er konklusionen på en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

Generationsskifte: Inden for de næste 10 år er der behov for, at et antal svarende til halvdelen af landbrugsbedrifterne i Danmark skal handles. Sådan lyder det i en ny analyse fra Seges, der er en del af Landbrug & Fødevarer.

En af årsagerne til det store behov for ejerskifter i landbrugsbranchen er, at gennemsnitsalderen for landmænd er steget i løbet af de seneste 10 år. I dag er en gennemsnitlig dansk landmand over 56 år, og i 2017 var der 5600 heltids- og deltidslandmænd over 64 år.

- Det usædvanligt store behov for ejerskifter nu skyldes, at vi har haft en periode, hvor det er gået langsommere med generationsskiftet. Det er en følge af hele finanskrisen, og den opstramning, der skete der, hvor det blev svært at skaffe finansiering, siger formand for Landbrug og Fødevarer Martin Merrild.

Trods det store behov for generationsskifter i branchen, har andelen af bedrifter, der sælges som generationsoverdragelse, ligget på et næsten uændret niveau på 10-20 procent de senere år.

- Imod alles ønske

Landbrug & Fødevarer frygter, at antallet af generationsoverdragelser i landbruget nu kan blive mindsket yderligere, hvis flertallet i Folketinget som varslet hæver arveafgiften for generationsskifte i virksomheder.

- En stigning i afgiften vil være en direkte forøgelse af de unge generationers gæld, når de skal indgå en familiehandel. Det gør økonomien i deres bedrifter mindre robust. Det er stik imod alles ønsker, som er at sikre, at gårdene bliver ført videre på en måde, så de unge generationer kan klare de gældsforpligtigelser, der er, siger Martin Merrild.

Han mener, at det i forvejen er svært for de ældre landmænd at afhænde deres bedrifter til de yngre generationer.

- Derfor ser vi også, at tallene for generationsskifte er så små. Der er en meget stor kapital forbundet med landbrug. Blandt andet gennem værdier i ejendomme, som ikke giver afkast. Det kan for eksempel være andre værdier, som at ejendommen ligger smukt. Men det giver ikke forrentning i dagligdagen, siger formanden.

Størst behov for deltidslandbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer er det ikke kun landmændene, det vil gå ud over, hvis det store behov for ejerskifte i erhvervet ikke bliver opfyldt.

- Hvis ikke bedrifterne bliver handlet, bliver de ældre generationer på gårdene, og så falder produktionen. Der skal en ny generation til for at sikre, at der sker investeringer og likviditetsfremgang. En høj produktion giver job og valutaindtjening til landet. Det er vigtigt, vi har en produktion, der kan eksporteres, siger Martin Merrild.

I alt er der ifølge Seges' beregninger udsigt til et ejerskiftebehov på 12.000-14.000 bedrifter ud af 26.000 frem mod 2030. Der er omtrent dobbelt så mange deltidslandbrug som heltidslandbrug i Danmark, og det er derfor især behovet for ejerskifte i deltidslandbrug, der trækker tallet højt op.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Overforbrug: Mere genbrug af plastsække og -poser

Læserbrev: I et svar til mig fra Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår, at man fremover vil ændre instruks, vedrørende plastsække og –poser, idet der nu på kommunens genbrugspladser bliver skiltet med opfordringen: 'Tøm plastsække og -poser, så de kan genbruges'. Som jeg tidligere har været inde på, er det et stort overforbrug / plastsvineri med blandt andet plastsække, der finder sted. Og så er genbrug af plastsække en vej til formindskelse heraf. Borgmester Hans Østergaard har tidligere, i brev til mig, takket mig for min indsats på området og skriver videre: ”Jeg er overordnet helt enig med dig i, at vi skal være meget opmærksomme på plastproblematikken, og finde løsninger på denne”. En af disse løsninger er at genbruge plastsække. Og det er da skønt, at Ringkøbing-Skjern Kommune er de første, der går ind for genbrug af plastsække og –poser. Der er trods alt, på landsplan, også en stor besparelse herved. Der kører p.t. en kampagne på tv der hedder: ”Plant et træ for 20 kroner”. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 2,7 millioner husstande i Danmark. Hvis alle kommuner går ind for ideen om at genbruge plastsække, ville landets borgere på årsbasis, efter mine beregninger, kunne spare cirka 150 millioner kroner. Og det kunne der så plantes cirka 7,5 millioner træer for. Og jeg tror, at alle er enige i, at der er mere brug for at plante træer end for et unødvendigt stort forbrug af plastsække og –poser.

Ringkøbing For abonnenter

Fælles opråb fra fire rektorer: Elever arbejder alt for meget

Annonce