Annonce
Vestjylland

Stormøde om hjortejagt aflyst

Der er fortsat stor uenighed om, hvordan jagten på kronhjorte bør reguleres. Arkivfoto
Det store flertal i hjortevildtgruppen vil ikke deltage i mødet, så derfor vælger formanden af aflyse mødet

Vestjylland: Formanden for Hjortevildtgruppe Vestjylland, Jakob Boni Jakobsen, aflyser nu det stormøde om hjortejagten, han havde indkaldt til i næste uge i Mejrup Hallen. Baggrunden er ifølge formanden, at de øvrige medlemmer af gruppen kollektivt har meddelt, de ikke ønsker at medvirke. Det finder han forkert.

- Når der er så stor usikkerhed omkring arbejdet og beslutningerne i den regionale hjortevildtgruppe, mener jeg, at vi har et ansvar over for interesserede for såvel landbrug, skovbrug, jagt og øvrige naturinteresser, siger han.

Hjortevildtgruppen, der består af repræsentanter for en række grønne organisationer, er splittet i spørgsmålet om, hvordan hjortevildtjagten bør reguleres. Et flertal uden om formanden anbefalede i sidste uge, at der indføres et arealkrav, så der kun kan nedlægges én hjort pr. 100 hektar. Anbefalingen er sendt til både Vildtforvaltningsrådet samt miljøministeren, der fastsætter de lokale jagttider. Jakob Boni Jakobsen følte, at gruppen gik bag om ryggen på ham og indkaldte derfor til stormødet i Mejrup-Hallen i næste uge for at få klarlagt den lokale holdning til spørgsmålet. Men det ønsker de øvrige medlemmer af gruppen ikke.

- Vi mener ikke, der er behov for sådan et møde, siger Jens Eskildsen, der repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i gruppen.

Han mener dog nok, at jægerforbundet har behov for at finde sine egne ben i sagen.

- Hjortevildtgruppens opgave er at sikre, der kommer flere, store hjorte over en årrække, men vi har ikke fået nogle alternative, bindende forslag fra jægerne på bordet. De har længe talt om, at det skal klares ad frivillig vej, men det har aldrig fungeret. Der skal mere til i lovgivningsmæssig forstand, siger Jens Eskildsen, der ikke vil lægge sig fast på, om arealkravet på 100 hektar pr. hjort er den rette.

- Men det er et skridt i den rigtige retning, siger han.

Nu ser han frem til et seminar i november, hvor alle de danske hjortevildtgrupper skal mødes og diskutere arbejdet. Han håber, der kommer nogle løsninger på bordet da, som gør det muligt at arbejde videre i den eksisterende hjortevildtgruppe.

Søren Christensen, der er Landbrug og Fødevarers repræsentant i hjortevildtgruppen, er mere klar i talen.

- Der er nogle udfordringer i den måde, som Jakob Boni Jakobsen sidder som formand. Han skal jo varetage flertallets holdning, og det oplever vi andre ikke, han gør. Skal man have særholdninger, skal man ikke sidde som formand for et udvalg - og her er det det flertal i gruppen, der ønsker en arealbegrænsning, siger han.

Han vil ikke kommentere på spørgsmålet om, hvorvidt der bør findes en ny formand.

- Men når vi oven fra får at vide, der skal være flere store hjorte, så skal vi finde en måde at styre det på. En regel om en hjort pr. 100 hektar er måske ikke den rigtige løsning. Nogle steder kan der måske skydes flere, men vi er nødt til at gøre et eller andet. Og det her er, hvad flertallet i gruppen spiller ind med her og nu, siger han.

Lige som Jens Eskildsen så han gerne, at Jægerforbundet selv holdt et stormøde i Mejrup-Hallen og diskuterede mulighederne.

Robert Vestergaard Olsen, der repræsenterer Dansk Skovforening i hjortevildtgruppen, tilslutter sig udtalelserne og mener heller ikke, at et stormøde vil bringe nyt frem.

- Hjorteforvaltning er blevet diskuteret i 25 år. Vi ser intet behov for diskussioner lige nu. Vi kender hinandens positioner, og et møde vil ikke flytte noget som helst, siger han.

Han ser i stedet frem til mødet i november med de øvrige hjortevildtgrupper i landet. Det er Miljøministeriet, der indbyder til mødet og også sætter dagsordenen, hvor deltagerne kommer til at diskutere et særligt punkt. I dag er Jægerforbundets repræsentant i Hjortevildtgrupperne født formand, men det bliver der måske ændret på under mødet.

- Jeg kender ikke den nøjagtige dagsorden, men ved, at konstitutionen for grupperne skal drøftes, siger han.

Og det finder han nødvendigt.

- Det er ret uhyrligt, at et mindretal på én person mener, han kan lave noget som helst. Formanden er jo ikke udvalget, med mindre han har nogen med sig, siger Robert Vestergaard Olsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce