Annonce
Vestjylland

Stormøde om hjortejagt aflyst

Der er fortsat stor uenighed om, hvordan jagten på kronhjorte bør reguleres. Arkivfoto
Det store flertal i hjortevildtgruppen vil ikke deltage i mødet, så derfor vælger formanden af aflyse mødet

Vestjylland: Formanden for Hjortevildtgruppe Vestjylland, Jakob Boni Jakobsen, aflyser nu det stormøde om hjortejagten, han havde indkaldt til i næste uge i Mejrup Hallen. Baggrunden er ifølge formanden, at de øvrige medlemmer af gruppen kollektivt har meddelt, de ikke ønsker at medvirke. Det finder han forkert.

- Når der er så stor usikkerhed omkring arbejdet og beslutningerne i den regionale hjortevildtgruppe, mener jeg, at vi har et ansvar over for interesserede for såvel landbrug, skovbrug, jagt og øvrige naturinteresser, siger han.

Hjortevildtgruppen, der består af repræsentanter for en række grønne organisationer, er splittet i spørgsmålet om, hvordan hjortevildtjagten bør reguleres. Et flertal uden om formanden anbefalede i sidste uge, at der indføres et arealkrav, så der kun kan nedlægges én hjort pr. 100 hektar. Anbefalingen er sendt til både Vildtforvaltningsrådet samt miljøministeren, der fastsætter de lokale jagttider. Jakob Boni Jakobsen følte, at gruppen gik bag om ryggen på ham og indkaldte derfor til stormødet i Mejrup-Hallen i næste uge for at få klarlagt den lokale holdning til spørgsmålet. Men det ønsker de øvrige medlemmer af gruppen ikke.

- Vi mener ikke, der er behov for sådan et møde, siger Jens Eskildsen, der repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening i gruppen.

Han mener dog nok, at jægerforbundet har behov for at finde sine egne ben i sagen.

- Hjortevildtgruppens opgave er at sikre, der kommer flere, store hjorte over en årrække, men vi har ikke fået nogle alternative, bindende forslag fra jægerne på bordet. De har længe talt om, at det skal klares ad frivillig vej, men det har aldrig fungeret. Der skal mere til i lovgivningsmæssig forstand, siger Jens Eskildsen, der ikke vil lægge sig fast på, om arealkravet på 100 hektar pr. hjort er den rette.

- Men det er et skridt i den rigtige retning, siger han.

Nu ser han frem til et seminar i november, hvor alle de danske hjortevildtgrupper skal mødes og diskutere arbejdet. Han håber, der kommer nogle løsninger på bordet da, som gør det muligt at arbejde videre i den eksisterende hjortevildtgruppe.

Søren Christensen, der er Landbrug og Fødevarers repræsentant i hjortevildtgruppen, er mere klar i talen.

- Der er nogle udfordringer i den måde, som Jakob Boni Jakobsen sidder som formand. Han skal jo varetage flertallets holdning, og det oplever vi andre ikke, han gør. Skal man have særholdninger, skal man ikke sidde som formand for et udvalg - og her er det det flertal i gruppen, der ønsker en arealbegrænsning, siger han.

Han vil ikke kommentere på spørgsmålet om, hvorvidt der bør findes en ny formand.

- Men når vi oven fra får at vide, der skal være flere store hjorte, så skal vi finde en måde at styre det på. En regel om en hjort pr. 100 hektar er måske ikke den rigtige løsning. Nogle steder kan der måske skydes flere, men vi er nødt til at gøre et eller andet. Og det her er, hvad flertallet i gruppen spiller ind med her og nu, siger han.

Lige som Jens Eskildsen så han gerne, at Jægerforbundet selv holdt et stormøde i Mejrup-Hallen og diskuterede mulighederne.

Robert Vestergaard Olsen, der repræsenterer Dansk Skovforening i hjortevildtgruppen, tilslutter sig udtalelserne og mener heller ikke, at et stormøde vil bringe nyt frem.

- Hjorteforvaltning er blevet diskuteret i 25 år. Vi ser intet behov for diskussioner lige nu. Vi kender hinandens positioner, og et møde vil ikke flytte noget som helst, siger han.

Han ser i stedet frem til mødet i november med de øvrige hjortevildtgrupper i landet. Det er Miljøministeriet, der indbyder til mødet og også sætter dagsordenen, hvor deltagerne kommer til at diskutere et særligt punkt. I dag er Jægerforbundets repræsentant i Hjortevildtgrupperne født formand, men det bliver der måske ændret på under mødet.

- Jeg kender ikke den nøjagtige dagsorden, men ved, at konstitutionen for grupperne skal drøftes, siger han.

Og det finder han nødvendigt.

- Det er ret uhyrligt, at et mindretal på én person mener, han kan lave noget som helst. Formanden er jo ikke udvalget, med mindre han har nogen med sig, siger Robert Vestergaard Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce