Skjern

Storken er landet - set omkring Borris

Patrick Peder Pedersen tog dette billede af storkeparret, da han var på markarbejde, og storkene kom forbi.
Familien Bech Sørensen i Borris er meget spændte, efter at storken er set flere steder i området. De har nemlig en storkerede, der står klar til indflytning.

BORRIS: - Jeg har lige sparket min teenagedreng ud af sengen, for nu skal vi ud og se, om vi kan få et billede af dem.

Den altid meget aktive Inger Bech Sørensen i Borris er lige nu så spændt, at hun næsten ikke kan holde til det, endsige nærmest ikke har til til at arrangere påsketræk på søndag i Borris. Årsagen er den, at der er set et storkepar med retning mod Borris, og hvis det sker, så får gemalen Palle sit store ønske opfyld.

Sammen med børnene byggede Palle for nogle år siden en storkerede på familiens ejendom. Dog har storken ikke rigtigt opdaget det, men troligt har familien hvert eneste år gjort reden klar, hvilket også er sket i år.

- Palles mål var, at Tommy og Annika (storkeparret i Smedager.red) skulle flytte herop. Alle ved jo, hvor godt det er at flytte til Borris, og vi har en lille sø og noget eng, der støder op til, så det er optimale forhold for en stork, smiler Inger Bech Sørensen.

Familiens storkeinitiativ har fået opmærksomhed i Borris, så tirsdag begyndte der at komme beskeder til Inger Bech Sørensen, at nu skulle hun stå stand-by.

Storkene er set i Bølling, i Kjelstrup-svinget og Inger Bech Sørensen fik melding om, at de var set ved Vestjysk Biogas. Hos Charlotte og Claus Tobler var de fløjet over huset og blev set på marken, og landbrugsmedhjælper Patrick Peder Pedersen var onsdag morgen på markarbejde mellem Bølling og Skjern, hvor han observerede dem.

- De gik ved vejen, og så kom de ned forbi traktoren, fortæller Patrick Peder Pedersen.

Han nåede at få taget et billede af storkene, og lagde det på Facebook to minutter efter at de var lettet.

Ifølge DOF-basen er årets første stork blevet observeret i Danmark den 19. marts i Gundsølille ved Roskilde, hvor der er en storkerede. Storkene der beboer den, er fra et svensk avlsprogram. I Smedager blev den første stork set den 31. marts.

Ofte er det ungstorke, der er på ture, og det betyder så også, at de ikke slår sig ned for at yngle, da de endnu ikke er kønsmodne. Men hvis der vitterligt er tale om et storkepar, der er på udkig efter en rede, så bliver det for alvor spændende. Tommelfingerrreglen hos ornitologer er nemlig, at storken skal være ankommet til reden den 10. maj, for at der kan blive unger ud af det - og det kan også trække helt frem til den 20. maj. Forholdene omkring Skjern Å er tidligere vurderet som optimale for storken.

Engang var der hele ni storkepar i Skjern. Senest der var storkeunger i Skjern, var i 1992, og da boede parret på banegårdens tag.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce