Annonce
Biler

Stor udskiftning i modelrækkerne

Hybridsportsvognen, BMW i8, som har været på markedet siden 2014, viger nu pladsen for de rendyrkede elbiler fra det tyske mærke. Foto: BMW
De mange nye høje bilmodeller og nye elbiler skubber mange af de kendte modeller ud, mens forholdsvis nye modelnavne overhales af udviklingen.

Det er normalt ikke hver dag, at der kommer en ny bilmodel. Men de seneste år er det væltet frem med især nye høje varianter, mens mange elbiler er lanceret. Sideløbende er efterspørgslen stilnet af for en række mere klassiske karrosserityper, mens biler med dieselmotor i en pæn grad er røget ud i kulden. Det betyder, at bilproducenterne har haft gang i den store fejekost og ryddet godt og grundigt op i modelprogrammet, hvor en række modeller, som ellers har været på hylderne i mange år, ryger ud. Sideløbende er der gjort kort proces med modeller, som efter en kort årrække ikke solgte som forventet, eller blev overhalet af udviklingen.

Hårdest ramt er Opel, der har sagt farvel til både Karl, Adam, Mokka X, MPV’en Zafira og cabrioleten, Cascada. Ford har dog også haft gang i en stor oprydning og vinket farvel til Ka Plus, Ecosport og C-Max og Grand C-Max.

Annonce

Et vadested for bilproducenterne

En modelcyklus er typisk seks-otte år med et midtvejsfacelift. Stadig stigende krav til sikkerhed, infotainment og emissionen fra motorer har gjort det sværere for bilproducenterne at planlægge langt ud i fremtiden, så de skal være mere omstillingsparate.

De mange nye høje modeller sælger stort i alle størrelser. Det betyder, at procenterne i disse år er ved at omstille sig til den nye virkelighed, hvor de høje biler tegner sig for en stadig større del af markedet. Sideløbende vinder elbiler, der bygges på helt nye platforme med bedre pladsudnyttelse, frem.

Udstødningskrav rammer

Flere mikrobiler rammes - lige som de to mindste Opel-modeller - også af de skærpede udstødningskrav fra EU. Det gælder bl.a. Peugeot 108 og søstermodellen Citroën C1. Den tredje bil i flokken, nemlig Toyota Aygo, fortsætter i en ny aftapning i ren Toyota-regi. I den helt lille afdeling mærker Suzuki Celerio også de nye emissionskrav og stopper på vore breddegrader.

Hos Volvo er det nu også slut med V40 efter veloverstået værnepligt, fordi det svenske mærke koncentrerer sig om de høje biler. VW slutter af med den ikoniske Beetle efter to generationer, mens mærket ifølge tyske medier også dropper den halvhøje Sportsvan.

I den mere smalle afdeling skipper Mercedes pickuppen X-klasse efter ringe afsætning, mens Kia tager konsekvensen af den vigende firmabilsklasse for de brede mærker og vinker farvel til Optima, ligesom Toyota har gjort det med Avensis, og Honda for flere år siden gjorde med Accord. Til gengæld er Toyota nu tilbage med den mere tidsrette Camry hybrid.

Bred vifte

Yndere af italienske biler må dog også sige farvel til Alfa Romeo Giulietta, mens BMW dropper plug-in-hybridsportsvognen i8 for at give plads til de nye elektriske iNext og i4-modeller, og den nye Audi A3 kommer ikke som cabriolet.

Til gengæld er der blevet plads til helt nye varianter som VW T-Roc cabriolet, Hyundai i30 fastback, Suzuki Jimny og Mercedes GLB, mens vi tidligere har set nyfortolkninger som Mercedes CLA og VW Arteon. Vi må heller ikke glemme sværmen af nye miniklasse-crossovere som Ford Puma, Skoda Kamiq, VW T-Cross. Her er helt nye modeller som Renault Captur og Peugeot 2008 vokset ud af skyggen som høje minibiler og er blevet selvstændige modeller. Samtidig er der en stribe større suv’ere, som bl.a. VW T-Roc, Mazda CX-30, Kia Stonic og mange flere. Så på bundlinjen er der kommet flere modelnavne at hitte rede på.

Mercedes dropper efter kort tid den ellers hypede X-klasse pickup, der er en søstermodel til Nissan Navara: Foto: Mercedes
Det er slut med Volvo V40, som egentlig er anden generation af mellemklasse-modellen fra det svenske mærke, der nu satser mere på høje biler. Foto: Volvo
Annonce
Annonce
112

Politiet lukker stationerne op til påske

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce