Annonce
Hvide Sande

Stor kontrakt med Coop: Fiskefabrik får brug for 50 ansatte

Sortimentet kommer til at omfatte blandt andet torsk, rødspætter, laks og mørksej, når Amanda Seafoods kort inde i 2020 leverer friske fisk til en række af Coops flere end 1000 forretninger i Danmark. Arkivfoto: Steffen Ortmann
Amanda Seafoods, der for et år siden opkøbte Knud Søndergaard Fiskeeksport i Hvide Sande, har netop indgået en kontrakt med Danmarks største dagligvarevirksomhed, Coop. Det betyder markant flere arbejdspladser i havnebyen.

Hvide Sande: Det kan kræve tålmodighed at vente på bid, når man er ude med snøren. Det ved Jesper Kold Sørensen, administrerende direktør hos Amanda Seafoods A/S, der for et år siden opkøbte Hvide Sande-virksomheden Knud Søndergaard Fiskeeksport.

Det var nødvendigt at renovere og bygge om på fabrikken på Tungevej, hvor der også var behov for at investere i en ny maskinpark:

- I den her del af branchen forhandler du årskontrakter, og da det desværre tog lidt længere tid at få maskiner og anlæg leveret og at få klargjort faciliteterne, var vi ikke klar til at påtage os en årskontrakt for 2019, siger Jesper Kold Sørensen.

I dag er fiskefabrikken toptrimmet, og det glæder derfor direktøren, at der netop er landet en lukrativ kontrakt med den største dagligvarekæde i Danmark, Coop:

- Vi skal levere frisk fisk i plastbakker til kølediskene, så vi kommer til at producere store mængder hver eneste uge i Hvide Sande. Når vi kigger i krystalkuglen, kan vi se, at vi kommer til at levere til en lang række, danske forbrugere, tilføjer Jesper Kold Sørensen.

Coop, der står bag butikskæder som Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Fakta, har tæt ved 1100 butikker fordelt over hele landet.

Annonce

Vi skal levere frisk fisk i plastbakker til kølediskene, så vi kommer til at producere store mængder hver eneste uge i Hvide Sande. Når vi kigger i krystalkuglen, kan vi se, at vi kommer til at levere til en lang række, danske forbrugere

Jesper Kold Sørensen, administrerende direktør, Amanda Seafoods A/S

Aftalen sætter trumf på

Siden købet af Knud Søndergaard Fiskeeksport har der maksimalt været 25 ansatte på fabrikken, men nu bliver der brug for det dobbelte antal.

- Vi har kørt lidt på tomme tanke i 2019, og det har været en frustrerende start for os, for alle ville gerne i gang noget før. Det har været nogle dyre ventepenge. Nu er vi kommet frem til år ét, og i forhold til i år kommer vi i 2020 - i bedste fald - til at tredoble aktiviteterne i Hvide Sande, siger Jesper Kold Sørensen.

Amanda Seafoods, der er ejet af den norske koncern Insula, går nu i gang med at undersøge mulighederne for at rekruttere de rette medarbejdere til fabrikken på Tungevej. Direktøren håber, at nogle af de personer, der i de seneste år måske har forladt fiskeindustrien, ønsker at komme tilbage i branchen:

- Vi glæder os. Den nye, store aftale sætter trumf på, fastslår Jesper Kold Sørensen om kontrakten med Coop, der skrev under for en uges tid siden.

Der bliver tale om levering af fuldt sortiment, der blandt andet omfatter rødspætter, torsk, laks og mørksej, ligesom forbrugerne også kan se frem til fisk, der afspejler sæsonen henover året.

Insula og Amanda Seafoods har en klar vision om også at tage en god bid af Europa, og lige nu er det især det tyske marked, der er interessant.

Fisken er klimavenlig

Ifølge den administrerende direktør hos Amanda Seafoods, der har hovedsæde i Frederikshavn, er der vækst i markedet for friskfanget fisk. Og i en tid, hvor klimaforandringer dominerer dagsordenen, ser Jesper Kold Sørensen derfor frem til at skubbe på udviklingen med fabrikken i Hvide Sande som en væsentlig motor:

- Når vi snakker klimapåvirkninger, ligger fisk suverænt bedst blandt samtlige råvarekategorier. Med fisken bør vi som industri være lige så fremtrædende i debatten, som vegetarerne er lykkedes med. Det vil vi bruge som rygstød for at få mere fokus på forbruget af fisk blandt danskerne, siger Jesper Kold Sørensen.

Mens der står Insula Hvide Sande på fabriksfacaden, kommer der til at stå Glyngøre på folien af de mange plastbakker, der kort inde i 2020 bliver produceret og leveret fra virksomheden på Tungevej.

Det hænger sammen med, at Amanda Seafoods for et halvt år siden købte varemærket Glyngøre, der - som Jesper Kold Sørensen siger det - har en stærk position hos danske forbrugere:

- Vi ser gode muligheder for at bygge videre på mærket gennem innovation og produktudvikling.

Amanda Seafoods

Amanda Seafoods A/S kunne i 2016 fejre 100-års jubilæum. Da virksomheden i 1916 blev grundlagt af Christian Hansen, skete det under varemærket '555'.

Konservesfabrikkens første produkt var fiskeboller på dåse, og senere blev sortimentet udvidet med blandt andet benfri sild.

I midten af 1950'erne opstod idéen om produktion af torskerogn på dåse, da kun en lille del af den bedste torskerogn på daværende tidspunkt blev udnyttet industrielt.

Direktør Finn Tengberg-Hansen, efterkommer af Christian Hansen, eksperimenterede med den flydende torskerogn, der ved kogning koagulerer til en fast masse. Dette blev startskuddet til Amandas torskerogn på dåse - et industrielt produkt, der først fik sin sejrsgang i Danmark og sidenhen uden for landets grænser.

I dag har Amanda Seafoods A/S hovedsæde i Frederikshavn - med omkring 80 medarbejdere fordelt på produktion, lager, kvalitet, udvikling og salg.

I januar 2017 blev Amanda Seafoods en del af den nordiske seafoodgruppe Insula, der på tværs af de nordiske lande har i alt 17 virksomheder, der arbejder med fiskeforædling.

I november 2018 blev Knud Søndergaard Fiskeeksport i Hvide Sande opkøbt af Amanda Seafoods.

- I forhold til i år kommer vi i 2020 - i bedste fald - til at tredoble aktiviteterne i Hvide Sande, siger Jesper Kold Sørensen, administrerende direktør hos Amanda Seafoods, der har hovedsæde i Frederikshavn. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern Håndbold For abonnenter

Kasper Søndergaard rundede 350 kampe – nu venter efterårets vigtigste opgør: Vi er ikke i god forfatning

Annonce