Ringkøbing-Skjern

Stor forskel kommunerne imellem: Ringkøbing-Skjern bruger fire gange mindre end Varde på eksterne vikarer i ældreplejen

I august 2017 tilbragte JydskeVestkysten næsten et døgn på Ølgod Aktivitetscenter. Her mødte vi Rene Svoldgaard fra Varde, der er vikar på plejecentre og i hjemmeplejen i tre kommuner. På billedet er han i gang med tøjvask. Arkivfoto: Chresten Bergh
Ringkøbing-Skjern Kommune brugte 6,8 millioner kroner til eksterne vikarer i ældreplejen i 2018. Det er et lavt tal i forhold til nabokommunen Varde, hvor de brugte næsten fire gange så meget, 24 millioner kroner.

Varde Kommune: Forbruget af eksterne vikarer er steget markant i Varde Kommune siden 2012. Da blev der brugt vikarer for cirka 6 millioner kroner om året. I 2018 var det steget til cirka 24 millioner kroner. Pengeforbruget til eksterne vikarer er altså cirka firdoblet på seks år.

Det viser en regnskabsanalyse, som Varde Kommune har lavet.

- Hvorfor er det her blevet så stort? Der kan være gode grunde, til det er steget, men hvad handler det om? Det er vigtigt at få det undersøgt, siger Tina Agergaard Hansen (DF), formand for social og sundhed.

Undersøgelsen skal vise, hvordan man kan spare på vikarer, og hvor meget det er muligt at spare. Derefter bliver det et af de spareforslag, som politikerne skal diskutere, når en liste med spareforslag for i alt 60 millioner kroner ligger klar om et års tid.

Udviklingen i brug af vikarer

Så mange penge blev der brugt på eksterne vikarer på ældreområdet i de enkelte år. Der står ikke præcise tal i regnskabsanalysen, så det er cirkatal, der er vurderet ud fra en graf:

  • 2012: Cirka 6 millioner kroner.
  • 2013: Cirka 9 millioner kroner.
  • 2014: Cirka 14 millioner kroner.
  • 2015: Cirka 10 millioner kroner.
  • 2016: Cirka 13 millioner kroner.
  • 2017: Cirka 16 millioner kroner.
  • 2018: Cirka 24 millioner kroner.

Markant højere end nabokommune

Ringkøbing-Skjern Kommune brugte kun 6,8 millioner kroner på eksterne vikarer i 2018, og det viser sig også, at kommunens fire ældreområder bruger eksterne vikarer i meget forskelligt omfang. Ældreområde øst brugte to millioner kroner i 2018, mens ældreområde Syd brugte over syv millioner kroner. Ældreområderne varetager både plejecentre og hjemmepleje i en geografisk del af kommunen.

Tina Agergaard Hansen mener, at undersøgelsen kan vise, om der kan være gode forklaringer på det, eksempelvis forskelle i hvor let eller svært det er at finde fastansatte til de ledige job. Men hun tror, der også kan være meget kultur i, hvad man gør, hvis en medarbejder melder sig syg: Løber man stærkere? Indkalder man en fastansat? Hyrer man en vikar?

Uanset hvad så skal vikarforbruget ned ifølge udvalgsformanden:

- Det er simpelthen for meget. Det virker meget voldsomt, at man har brugt 24 millioner på vikarer, siger hun.

I regnskabsanalysen fremgår det, at generelt set "betales en højere timepris til vikarbureauerne end fast personale". Det kan tale for, at man kan få flere timers pleje for de samme penge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce