Debat

Stop for centralisering - også af elnettet

Læserbrev: Dem, der siger, at andelstanken er død, bør komme et smut til Vestjylland. Jeg bliver stolt over, hvordan lokale ildsjæle slår sig sammen og skaber alt fra økologiske mejeriprodukter til velsmagende øl på lokale råvarer, og hvordan vi alle fortsat er medejere af lokale energiselskaber, der går forrest i den grønne og digitale omstilling. Vi er stærkest, når vi udvikler vores land med afsæt i det lokale.

Derfor skal vi gå imod øget centralisering. Det gælder også når vi taler om ejerskabet af vores elnet, hvilket er blevet aktuelt i sagen omkring salget af Radius' elnet i hovedstadsområdet. Efter politisk tumult og uenighed er salget, for en stund, nu lagt på is. Og i kølvandet på det hele nævnes nu et statsligt opkøb af elnettet, som én af flere muligheder. Ja, sågar taler stemmer på den yderste venstrefløj for en nationalisering af hele elnettet i Danmark. Det er jeg stor modstander af. Vi skal ikke centralisere ansvar, beslutninger og arbejdspladser.

For det første skal vi huske, at vi har en stærk lovgivning, der beskytter forbrugerne uanset, hvem der ejer elnettet. Dernæst ser jeg ingen fordele i at give staten monopol på at drive den grønne omstilling og sikre lave priser og høj service til forbrugerne - uanset hvor i landet de bor. Det har vi prøvet i andre sammenhænge uden succes. Sagen er, at det kun er i hovedstaden, at staten i dag er medejer af elnettet. I resten af landet ejes det af forbrugerejede energiselskaber. En statslig kannibalisering af elnettet, er derfor et direkte angreb på den mest traditionelle ejerform, forbrugereje, der har været med til at gøre Danmark verdenskendt for vores stabile og grønne energi.

Vestjyske forbrugere skal ikke være med til at betale milliarder for, at elnettet i København kan komme fuldt på statens hænder. Vi betaler for vores eget elnet, og skal ikke betale for københavnernes. Derfor skal hovedstadens elnet sælges til en ansvarlig ejer, præcis som det var planlagt. Og her kan man med fordel kigge mod vest, og se hvordan vi ejer og driver vores elnet.

0/0
Ringkøbing

- Hvis man står stille og roligt nede i bageriet, kan du høre, at de skriger inde over køl og frost

Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Klumme

Ugens Prædiken: Mere kærlighed, end vi fatter og forstår

Klumme

Ugens Prædiken: Maria er Mor, og vi elsker hende for det

Leder For abonnenter

Akut løsning på akut-problem

Der er ikke meget at stille op imod kronisk personalemangel inden for sundhedssektoren; så må man finde andre løsninger. Derfor er det måske ikke den bedst tænkelige løsning, men ikke desto mindre en nødvendighed, at kommunen lukker akutpladserne på Egvad Plejehjem og flytter funktionen til Ringkøbing. Indtil midten af april var der op mod 13 akutpladser på Egvad Plejehjem og op mod 12 på Fjordparken i Ringkøbing. Akutpladserne anvendes typisk til ældre mennesker, der har været indlagt på sygehuset, og som nu har brug for en mellemstation, inden de kan komme hjem i privatboligen igen. En akutfunktion kræver bemanding med sygeplejersker døgnet rundt - og det er ikke mindst der, hunden ligger begravet: Egvad Plejehjem har haft svært ved at finde personale, og det har ført til et dyrt overforbrug af vikarer. Et andet problem er, at akutpladserne slet ikke benyttes fuldt ud, og det gør det svært for sygeplejerskerne at opretholde deres faglige niveau. Set fra både et økonomisk og sygeplejerskefagligt synspunkt, er der altså sund fornuft i kun at have ét plejehjem med akutfunktion i kommunen. Men uproblematisk er løsningen ikke. Som læge Jacob Søndergaard, Skjern, påpeger, kan det blive en lang tur for pårørende fra den sydlige del af kommunen, når de skal besøge en slægtning eller en bekendt på Fjordparken. Han peger også på, at flytningen vil belaste de praktiserende læger i kommunen, enten fordi de skal køre til Ringkøbing, når de skal besøge deres patienter, eller fordi de skal trække på læger i Ringkøbing. Var det hele "kun" et spørgsmål om økonomi, kunne vi vælge at sige, at vi ville betale os ud af det. Det ville trække ressourcer væk fra andre områder, hvor de måske var bedre anvendt, men sådan er politiske valg jo. Værre er det, når man simpelthen ikke kan tiltrække det nødvendige personale; og vikarer er ingen løsning på andet end helt kort sigt. Så må man finde andre løsninger. Derfor ser det ud til, at den model, social- og sundhedsudvalget har valgt, er den bedst tænkelige i situationen. Den sparer penge, som der er god brug for andre steder på det kommunale budget, og den sikrer, at personalet på Fjordparken kan opretholde deres plejefaglige niveau. Det er selvfølgelig træls for pårørende, hvis de skal køre fra eksempelvis Ådum til Ringkøbing for at besøge en akutpatient på Fjordparken. Men heldigvis er folk som regel kun akutanbragt på et plejehjem nogle få dage, inden de kommer hjem, så problemet burde være til at overskue - selv i Danmarks geografisk største kommune. Nu får vi i alt fald prøvet ordningen med at samle akutpladserne på et sted af frem til august, og mon ikke det viser sig, at den ender med at blive permanent?

Klumme

Svar på de helt store spørgsmål

Leder

Tåbelig provokation: Tumper med boltsakse