Sport

Stjernebesøg skal forhøje dansk dartfeber

Medlemstallet i Dansk Dart Union er næsten fordoblet. Muligheden for at se de største dartstjerner på dansk jord kan booste fremgangen yderligere.

Rob Cross, Michael Smith og Adrian Lewis er bare nogle af de tidligere verdensmestre eller VM-finalister, der 14.-16. juni kommer til Danmark, når der spilles Danish Darts Open i Brøndby Hallen.

For andet år i træk er Danmark vært for en af sæsonens 13 turneringer på PDC European Tour, hvor 48 af de bedste dartspillere kaster pile om kolde kontanter og om at sikre adgang til europamesterskabet.

Siden 2014 har flere af de største dartturneringer i verden været transmitteret på Viasats kanaler, og det har øget interessen for sporten, der tidligere mest havde renommé for at være et bodegaspil.

Dansk Dart Union (DDU) nyder også godt af en stigende offentlig interesse for sporten. Unionens medlemstal er steget ti år i træk og er næsten fordoblet. I 2018 var der 3371 medlemmer mod 1719 medlemmer i 2008.

- Man kan godt tale om en dartfeber i Danmark, siger Mikkel Syberg Henriksen, der er udviklingskonsulent i DDU.

Feberen har spredt sig via tv-dækningen, og en stor turnering på dansk jord hjælper kun sporten yderligere på vej.

- Der er ingen tvivl om, at Danish Darts Open medvirker til medlemsfremgang. Turneringen skaber en masse omtale og fanger nye folk uden for dartmiljøet på grund af det festmiljø, der er omkring en koncentrationssport, men hvor tilskuerne gerne må larme.

- Så stemningen sammenholdt med, at det er en actionpræget sport, hvor hvert sæt kun tager få minutter, er med til at gøre sporten mere populær, siger Mikkel Syberg Henriksen.

Sidste år overværede i alt 12.000 tilskuere de seks sessioner ved Danish Darts Open, og i år håber man på at se en øget tilstrømning af tilskuere.

Det siger Michael Frydendahl, der er ekspertkommentator på tv og er formand for PDC Nordic & Baltic, der er medarrangør af Danish Darts Open.

- Jeg vil godt kalde vores første år for en succes, og jeg håber, at vi i år kan sælge 15.000 billetter, så vi kan vise, at vi er et voksende dartland og også kan være vært for European Tour-events i fremtiden, siger Michael Frydendahl.

I alt er der cirka 18.000 billetter til Danish Darts Open 2019.

Tilskuerne kommer dog næppe til at se danskere spille en stor rolle i turneringen. De bedste danskere er nede i en bølgedal sammenlignet med den internationale top, men manglen på lokale topspillere får næppe indflydelse på, om verdensstjernerne også i fremtiden kommer til Danmark.

- Det er ikke en forudsætning, at man skal have topspillere for at have en turnering på European Tour. Men håbet er da, at turneringen kan være med til at motivere de største talenter til at bruge den tid og de penge, det kræver at komme med helt frem, siger Michael Frydendahl.

På tv-billederne fra de store dartturneringer i udlandet ses det tydeligt, at publikum har en fest imens. Øllene ryger indenbords og fungerer som smørelse til stemmebåndene, inden diverse slagsange gjalder i dartarenaerne.

Rammerne omkring kampene er stærkt medvirkende til at sælge det forholdsvis simple spil, vurderer Michael Frydendahl.

- Sidste år i Brøndby Hallen snakkede jeg med mange mennesker, der ikke så dart, før det begyndte at komme mere fast på tv. De havde set en kæmpe fest på deres skærm, og det ville de gerne selv være en del af.

- Selv om der er mange dygtige dartspillere, og der bliver spillet på et meget højt niveau, er festen afgørende for at lokke mange mennesker til, siger han.

Førstepræmien ved Danish Darts Open er over 210.000 kroner. Turneringen bliver uden verdensetteren Michael van Gerwen, der har meldt afbud, da han ligger komfortabelt i regnskabet om EM-billetter.

/ritzau/

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Galleri: Her er alle fotos fra forhindringsløbet i Tarm

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce