Annonce
Indland

Stjålet Kay Bojesen-abe er tilbage på kunstmuseet Trapholt

Trapholt/Free
Museumsdirektør betegner Kay Bojesen-abe, der onsdag er tilbage i samlingen, som unik og uerstattelig.

En 30 kilo tung Kay Bojesen-abe, der i vinter blev stjålet på kunstmuseet Trapholt i Kolding, er nu tilbage.

- Det er en utrolig lettelse, at aben er skaffet tilbage. Den stammer fra Kay Bojesens eget værksted og er derfor helt unik og uerstattelig, siger museumsdirektør Karen Grøn.

Kay Bojesen-aben blev stjålet under et indbrud på museet natten til 10. december 2018.

Aben indgår i udstillingen "Humøret i dansk design", og fra onsdag vil figuren igen være at se på museet.

- Sagen viser, at det er vanskeligt at gemme og afhænde stjålne genstande fra et kunstmuseum.

- Vi har stor ros til politiet, som vi har samarbejdet tæt med under hele forløbet, siger Karen Grøn.

Hun kan ikke nærmere løfte sløret for, hvordan aben er kommet tilbage på museet.

- Jeg blev kontaktet af politiet i går, og så var der nogle formaliteter, der skulle klares, før vi så kunne tage værket ind i udstillingen i dag, siger museumsdirektøren.

I januar blev en 24-årig mand anholdt og sigtet for at stå bag tyveriet af aben, som menes at have en værdi på omkring 100.000 kroner.

Hos Sydøstjyllands Politi oplyser pressekontakten, at efterforskningen af sagen endnu ikke er afsluttet.

Den 24-årige mand er løsladt, men fortsat sigtet i sagen.

Trapholt var udsat for endnu et indbrud nytårsnat, hvor et værk af guld og diamanter blev stjålet.

Der var tale om kunstværket "Rolexgate" af kunstneren Marco Evaristti.

Politiet oplyste forleden til JydskeVestkysten, at man er på bar bund i efterforskningen af denne sag.

Museumsdirektøren siger, at man løbende har fokus på sikkerhed.

- Vi er jo ikke en militærbunker omgivet af pigtrådshegn. Men vores procedurer og sikkerhed er under løbende opgradering, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce