Annonce
Indland

Stikprøve: To ud af tre butikker sælger alkohol til børn

Christoffer Regild/Alkohol og Samfund/Ritzau Scanpix

68 procent af butikker i stikprøve sælger alkohol til børn. Aldersgrænsen skal hæves, mener organisation bag.

To ud af tre kiosker, supermarkeder og tankstationer sælger alkohol til børn og unge, der ikke er gamle nok. Det viser en ny stikprøve fra Alkohol og Samfund.

- Det er stærkt betænkeligt, siger Peter Konow, direktør i Alkohol og Samfund.

I stikprøven har børn og unge under aldersgrænserne forsøgt at købe alkohol i butikker i hele landet. Ud af i alt 303 undersøgte butikker solgte 68 procent alkohol som øl og cider til børn under 16 år.

Stikprøven understreger ifølge Peter Konow, at aldersgrænsen for salg af øl og anden alkohol på under 16,5 procent skal hæves fra 16 til 18 år.

- Jeg synes, man bør indføre en fælles aldersgrænse på 18 år for al alkohol, for det ser ud til, at butikkerne er bedre til at overholde den grænse, siger Alkohol og Samfunds direktør.

Det er i dag ikke tilladt at sælge alkohol med en alkoholprocent på 16,5 eller derover til unge under 18 år. Samtidig er det ikke tilladt at sælge alkohol til unge under 16 år.

Udover at hæve aldersgrænsen skal der ifølge Peter Konow bruges flere penge til at holde øje med butikkerne. Samtidig skal der uddeles større bøder end i dag.

- Jeg foreslår, at regeringen sætter ressourcer af til flere kontroller og øger bødestørrelsen og risikoen for at blive opdaget, siger direktør Peter Konow.

Mens andelen af butikker, som sælger alkohol til børn under 16 år, er nogenlunde uændret, er der sket et markant fald i andelen af butikker, der sælger stærk alkohol til unge på 16 og 17 år.

I stikprøven fra 2018 var det i 79 procent af butikkerne muligt for en ung person under 18 år at købe alkohol på over 16,5 procent. I år lykkedes det kun i 12 procent af butikkerne.

Faldet kan dog skyldes, at Alkohol og Samfund i år kun sendte en enkelt ung ud for at købe stærk alkohol sammenlignet med omkring 20 sidste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Borgmester om sommerhussag: Kommunen har handlet i god tro

Læserbrev: Dagbladet har de seneste dage skrevet om den såkaldte sommerhussag, hvor Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget over Ringkøbing-Skjern Kommunes administration af Naturbeskyttelsesloven i sommerhusområder på Holmsland Klit. DN har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet med anmodning om, at Statsforvaltningen går ind i sagen, hvis klagenævnet ikke gør det, og har efterfølgende bedt miljøminister Lea Wermelin og erhvervsminister Simon Kollerup gå ind i sagen. Det er vigtigt for mig at slå fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune bakker op om DN’s ønske om, at ministrene går ind i sagen, hvilket kommunen da også i denne uge har skrevet i et brev til de to ministre. Det er en kompliceret sag, og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en tydelig afklaring af, hvordan en så kompleks problemstilling skal håndteres, ligesom vi beder ministrene give os en klar anvisning på den fremtidige sagsbehandling på området. Når Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer ministrene til at gå ind i sagen, er det selvfølgelig også af hensyn til ejerne af ca. 750 sommerhusgrunde, der pt. er i en fastlåst situation med deres sommerhuse og ubebyggede grunde. De 11 områder på Holmsland Klit, som sagen drejer sig om, har både i Holmsland Kommune og sidenhen i Ringkøbing-Skjern Kommune været håndteret som sommerhusområder, hvorfra der er visse undtagelser i Naturbeskyttelseslovens §3. Årsagen til kommunens praksis skyldes primært, at de pågældende områder allerede var rigt udbyggede sommerhusområder, da Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft den 1. juli 1992. Derfor kunne de efter kommunens vurdering ikke adskilles fra nabo-områderne med vedtagne lokalplaner, selvom områderne formelt set lå i landzone og først fik status af sommerhusområder efter den 1. juli 1992. DN klager over, at forvaltningen ikke har behandlet byggesagsansøgninger fra grundejere i de pågældende områder som sager, der skulle have dispensation fra Naturbeskyttelsesloven eller hvor en ansøgning om byggetilladelse alternativt skulle afvises. I stedet har kommunen behandlet sagerne, som vi behandler byggesagsansøgninger i alle andre sommerhusområder, hvor der som nævnt er visse undtagelser fra Naturbeskyttelseslovens §3. Hovedparten af byggesagerne har drejet sig om til- og ombygninger, om carporte, udhuse, overdækninger og garager. Andre har søgt om at bygge et nyt sommerhus på fundamentet af et gammelt hus. Selv hvis klagenævnet eller ministrene finder kommunens praksis kritisabel er der altså langt fra tale om, at der i modstrid med Naturbeskyttelsesloven er bygget 750 sommerhuse i beskyttet natur på Holmsland Klit. Det er da også vigtigt for mig at slå fast, at kommunen har handlet i god tro, når vi i årenes løb har sagsbehandlet ud fra en praksis, der bl.a. baserer sig på en dialog Miljøministeriet havde med Holmsland Kommune og Ringkøbing Amt i 1994. I et brev dateret den 19. april 1994 og underskrevet af miljøminister Svend Auken opfordrede ministeriet kommunen til at lade områderne med landzonestatus indgå i sommerhusområder via lokalplaner. ”For at opfylde planlovens bestemmelser om en entydig inddeling af landet i sommerhusområder, byzoner og landzoner har Miljøministeriet, Landsplanafdelingen under drøftelserne med Holmland Kommune tilkendegivet, at kommunen successivt bør overføre de resterende aftaleområder til sommerhusområder via lokalplaner.” Sådan skrev ministeriet, og derfor har først Holmsland Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune sidenhen truffet afgørelser ud fra en forudsætning om, at områderne skulle sidestilles med sommerhusområder, der var lokalplanlagt før 1. juli 1992. I 27 år er dette ikke blevet anfægtet, hverken af Ringkøbing Amt, af Miljøstyrelsen under deres §3-gennemgang eller af andre. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi derfor ikke haft grund til at tvivle på, at behandlingen af byggesager fra de pågældende områder skulle sidestilles med andre sommerhusområder. Har vi taget fejl, håber vi, at ministrene kan hjælpe med at finde en løsning på sagen, så de mange grundejere, der pt. står i en uafklaret situation, kan få klarhed. Og vi håber, at ministrene træffer beslutning om, hvordan sommerhusområderne skal administreres fremadrettet.

Annonce