Udland

Stéphanie Surrugue: Notre Dame er symbol på Frankrig

Francois Guillot/Ritzau Scanpix
Tusinder af franskmænd stimlede mandag sammen for at se den brændende katedral i Paris.

En "rød tråd gennem Frankrigs historie" og "et symbol på Frankrig".

Sådan lyder blot nogle af ordene, som Stéphanie Surrugue, international korrespondent for DR, hæfter på katedralen Notre Dame i Paris, der mandag brød i brand.

- Det her er ikke bare en bygning, det er et symbol. Ikke bare på Paris, men på Frankrig. Det er ikke bare en kirke, det er et stykke kulturarv og et stykke historie.

- Generation efter generation af franskmænd er vokset op med Notre Dame. De har besøgt den i skolen, de har læst Victor Hugos roman "Klokkeren fra Notre Dame", ellers har de i hvert fald helt sikkert set Disney-tegnefilmen.

- Og i historietimerne har de været igennem Napoleons kroning inde i kirken. Det her rammer franskmændene på alle skalaer, siger Stéphanie Surrugue, der har en fransk far og selv bor i Paris.

Årsagen til branden er endnu ukendt, og tirsdag morgen klokken 08.30 pågår slukningsarbejdet stadig.

Flammerne spredte sig mandag hastigt, og selv om det lykkedes at redde de to klokketårne, fortærede flammerne spiret og det meste af tagkonstruktionen.

Katedralen tog knap 200 år at opføre og stod færdig i år 1345. Den har dermed overlevet store omvæltninger i det franske samfund.

- Notre Dame har våget over franskmændene i mere end 800 år. I Frankrig er katedralen jo hunkøn. Hun har overlevet store krige, og hun har overlevet nogle af de største kriser i Frankrig.

- Mange af de største begivenheder i Frankrigs historie relaterer sig på den ene eller anden måde til Notre Dame.

- På den måde er katedralen en rød tråd gennem Frankrigs historie, og den har en nærmest ubeskriveligt stor historisk betydning for franskmændene, siger Stéphanie Surrugue.

Branden brød ud omkring klokken 18.50 og startede formentlig i katedralens loftrum.

Katedralen blev stadig frem til mandag brugt som kirke, men den var også en af de bedst besøgte kulturinstitutioner i Europa, fortæller Stéphanie Surrugue.

- Det har ikke været en museal bygning, men kirken har i den grad været en del af Paris' puls. Den har fungeret som kulturinstitution, for eksempel med koncerter, og på den måde har den samlet både turister og lokale.

Allerede nu er der startet indsamlinger, der skal finansiere rekonstruktionen af katedralen.

Den franske mangemilliardær Bernard Arnault og selskabet LVMH, som Arnault er direktør for og storaktionær i, har for eksempel meldt ud, at de vil donere 1,5 milliarder kroner til genopbygningen.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Tophistorier

Seneste nyt

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce