Danmark

Stemmerne er talt op: Her er resultatet af EP-valget 2019

Der var glæde og fest hos flere partier efter europaparlamentsvalget. Hos andre partier var stemningen noget mere flad. Foto: Nicolai Linares
Her er resultatet af valget til Europa-Parlamentet.

Kort efter midnat natten til mandag var de sidste stemmer talt op til europaparlamentsvalget anno 2019.

Valgdeltagelsen var rekordhøj med 66 procent. Det er den højeste stemmeprocent nogensinde.

Venstre blev det største parti, der var fest hos Radikale Venstre, der fik yderligere et mandat, Dansk Folkeparti fik sig en vælgerlussing, Folkebevægelsen mod EU har ikke længere en plads i Europa-Parlamentet. Mandaterne er kort sagt rykket rundt.

Herunder er stemmeprocenterne og mandatfordelingerne efter EP-valget.

Stemmeprocenter

Sådan partiernes stemmeprocenterne ud. Partierne er listet efter højeste stemmeprocent.

Venstre: 23,5 procent

Socialdemokratiet: 21,5 procent

SF: 13,2 procent

Dansk Folkeparti: 10,7 procent

Radikale Venstre: 10,1 procent

Det Konservative Folkeparti: 6,2 procent

Enhedslisten: 5,5 procent

Folkebevægelsen mod EU: 3,7 procent

Alternativet: 3,4 procent

Liberal Alliance: 2,2 procent

Mandater

Herunder er antallet af mandater til de 10 danske lister. Tallet i parentes viser, hvor mange mandater partierne er gået frem eller tilbage sammenlignet med EP-valget i 2014.

Tallene medregner desuden det nye 14. mandat, som først får en plads i Europa-Parlamentet, når Storbritannien forlader EU og Europa-Parlamentet.

Venstre: Fire mandater (+ 2 mandater)

Socialdemokraterne: Tre mandater (ingen ændring)

SF: To mandater (+ 1 mandat)

Dansk Folkeparti: Et mandat (- 3 mandater)

Radikale: To mandater (+ 1 mandat)

Konservative: Et mandat (ingen ændring)

Enhedslisten: Et mandat (+ 1 mandat)

Folkebevægelsen mod EU: Ingen mandater (- 1 mandat)

Alternativet: Ingen mandater (Ingen ændring)

Liberal Alliance: Ingen mandater (ingen ændring)

Personlige stemmer

De personlige stemmer er ved at blive talt op, og resultaterne af de personlige stemmer kommer derfor først mandag.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce