Læserbrev

Stem på Danmarks kedeligste parti - vi har et godt program men ingen penge

Læserbrev: Det er ikke let at være politiker i Danmarks kedeligste parti. Vi har ikke nogen ultra-radikal partileder, der gennem provokerende youtube videoer og en generel appel til laveste fællesnævner får mediedækning nok til at gøre selv den mest erfarne politiker ophidset. Vi har heller ikke et bugnende partibudget, som tillader os at bruge 250.000 kroner alene på Facebook-reklamer, som for eksempel Mette Frederiksen (S). Som nyt parti får man ikke tilkendt midler af nogen art fra det offentlige at føre valgkamp for. Og desværre for os, er der ikke nogen af medlemmerne i partiet, der har vundet i lotto. Så når vi virker en anelse usynlige, er det ikke kampgejst og vilje, der mangler, men simpel mammon.

Og det gør mig faktisk trist. Trist, fordi et stort flertal af danskerne faktisk sympatiserer med vores politik og holdninger, så snart de hører om vores program. Trist, fordi vi er et helt igennem fantastisk hold af ildsjæle, som brænder for projektet, og som kan og vil gøre noget godt for Danmark.

Tilbage til det kedelige. I den her valgkamp har den varme kartoffel vist sig at være klimaet. Fuldt forståeligt. Hvis vi ikke får styr på klimaet, kan resten også være bedøvende ligemeget, for så indhenter klimaforandringerne os før eller senere. Gudskelov har vi den forkromede, guldrandede løsning. Klimaet er en udfordring, men ikke en umulig en af slagsen.

Netop på klimaet kommer det til udtryk, hvor stor forskel det gør at have kandidater, som arbejder med emnerne til daglig. Spørger I mig, bør en justitsminister være jurist, en undervisningsminister kunne være lærer, sundhedsministeren kunne passende være læge, og så fremdeles. Som det er i dag, virker det, som om ministerierne tildeles efter forgodtbefindende. Det kan danskerne ikke være tjent med. Danskerne har fortjent politikere på Christiansborg, som er motiverede ildsjæle, med erhvervserfaring fra netop den gren, som de arbejder for politikken på.

Derfor skal I stemme på Partiet Klaus Riskær Pedersen. Og meget gerne personligt på mig.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Højhuse og højspænding: Master, mandater og meninger

Læserbrev: I et læserbrev i Dagbladet søndag retter Bjarne Nielsen en skarp kritik af politikere i almindelighed og af mig i særdeleshed. Bjarne reflekterer over det forhold, at jeg har stemt for et etagebyggeri i Videbæk og nu personligt rammes af etableringen af 400 KV-ledningen, der antagelig bliver placeret meget tæt på Laugesens Have, hvor jeg er leder og hvor jeg har tjenestebolig med bopælspligt. I læserbrevet tillægger Bjarne Nielsen mig holdninger, jeg aldrig har haft, og udtryk, jeg aldrig har brugt. Jeg mener ikke, etagebyggeriet er uden betydning for de naboer, der bor tættest på. Og jeg har aldrig sagt det. Det ville højne kvaliteten af debatten, hvis Bjarne Nielsen ville holde sig til det, jeg faktisk mener, og det, jeg faktisk har sagt. Jeg har besøgt naboerne til etagebyggeriet. Jeg har talt med dem. Jeg har brugt langt mere tid på modstandere af projektet, end jeg har brugt på projektmagerne. I alle politiske sager mener jeg, det er en pligt at orientere sig grundigt, inden man tager stilling. Det har jeg gjort i den sag. Herefter har jeg taget stilling. I byrådet var der et flertal for etagebyggeriet. Det er mandaterne der tæller. Det er demokrati. Jeg forstår og anerkender fuldstændig de gener, det påfører beboerne på Dalsvinget. Det har jeg sagt gennem hele sagen. Det mener jeg stadig. Alle beslutninger i politik har konsekvenser for de mennesker, der bliver berørt af det. Særligt enhver form for udbygning eller udvikling - af hvad art tænkes kan. Vi ønsker øget bosætning i alle vores byer. Vi ønsker en bedre infrastruktur. Vi ønsker et bedre klima. Vi ønsker bedre og større bygninger til institutioner. Det er altid en knivskarp afvejning af fordele og ulemper. Det er et klassisk politisk dilemma. Vi er valgt til at træffe beslutninger. Det mener jeg, politikere skal gøre - og så i øvrigt tage ansvar for beslutningerne. For så vidt angår anlæg af en 400 KV-ledning tæt på Laugesens Have gælder præcis det samme forhold. Jeg er personlig berørt af projektet al den stund, at min bolig kan blive eksproprieret. Jeg er derfor inhabil i sagen - og må ikke deltage i den politiske behandling af sagen. Det beklager jeg. Men det er vel rimeligt, at politikere afholder sig fra at behandle sager, som de kan have personlige interesser i? Jeg er ansat som leder af Laugesens Have. Her er det min opgave at forsvare de forretningsmæssige interesser på stedet. Laugesens Have og jeg selv forventer at blive behandlet med samme rettigheder og pligter som alle andre borgere eller virksomheder. I den forbindelse vil jeg understrege, at Laugesens Have og jeg må tage de heraf følgende konsekvenser. Det er min mening. Jeg har aldrig sagt andet.

Annonce