Skjern

Stauning søger købmand: Butikken skal være et samlingssted for hele byen

I den tidligere brugsbygning i Stauning, skal der igen være dagligvarebutik. Den bliver en del af kæden Min Købmand. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Staunings kommende købmand skal selv stille med egenkapital, for det giver incitament til at påtage sig et ansvar, mener bestyrelsen i Stauning Mejeri.

STAUNING: Springbrættet til at udleve din købmandsdrøm!

Sådan hedder det i det jobopslag, som Stauning Mejeri nu har ude, og som skal finde den fremtidige købmand til at drive dagligvarebutikken i Stauning, der bliver en del af Dagrofa-kæden Min Købmand. Går alt efter planen, regner bestyrelsen med at have en aftale på plads inden den første generalforsamling, som skal holdes i september. Den kommende købmand skal stille med en egenkapital på mellem 150.000 og 200.000 kroner.

- Vi tror, at når man selv har penge i det, vil man også selv føle et større ansvar for at drive butikken, og ideen er, at købmanden så selv får større del i det overskud, der kommer, siger Harry Jensen, der er formand for Stauning Mejeri.

Harry Jensen fortæller, at der allerede er flere interesserede, som der har henvendt sig om at blive købmand i Stauning. Desuden er der allerede mange, som har henvendt sig med ønsket om at komme til at arbejde i butikken. Disse navne kommer på en liste, og så får den kommende købmand den at arbejde videre med, når butikken skal etableres. Sideløbende er Stauning Mejeri, som har samlet over en million kroner ind, i gang med at søge fonde til renovering af bygningen.

Mere end en butik

Kredsen bag købmanden har mødtes med repræsentanter for Faster Andelsmejeri for at få gode råd til hvordan man laver et samlingssted i byen.

- Vi har etableret et butiksudvalg, som skal arbejde på at lave lokale initiativer. Det er ikke nok, at det er et sted, hvor man kan købe mælk og kød. Der skal også være noget mere i det, og vi vil forsøge at få flere aktiviteter ind i bygningen. Jeg vil gøre mit til, at det bliver mere end en butik, og at det bliver til et sted, hvor vi har de funktioner, vi mangler i hverdagen. Også gerne noget erhvervsliv og nogle udstillinger, forklarer Harry Jensen.

Målet er, at det bliver en butik, som hele byen er fælles om. Flere har tegnet anparter, og hvis man i stedet for penge hellere vil give nogle arbejdstimer, er man også meget velkommen. Opgaven kræver nemlig en del praktisk arbejde.

- Det er en måde at blive en del af fællesskabet, og det er også vigtigt, hvis man vil bo i et mindre lokalsamfund, siger Harry Jensen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce