Tarm

Statsminister trak fuldt hus til højskolesang og afslørede hvorfor valgkampen er så lang

Venstres formand og næstformand synger fra højskolesangbogen. Arrangementet på Lønborggård er åbent for alle.Foto: Jørgen Kirk
350 mødte op for at synge med Lars Løkke og Kristian Jensen. De lokale Venstrefolk er begejstrede for opbakningen, som gerne må smitte af på valgresultatet.

Lønborg: Det er langt fra hver dag, at Venstres formand og næstformand optræder ved det samme arrangement.

Men torsdag aften havde både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen sat kryds i kalendere for at deltage i den samme sangaften sangaften med frihed og fællesskab som tema. Det skete på Lønborggård.

Det anderledes vælgermøde faldt i vestjydernes smag. Ikke mindre end 350 mødte op for at hilse på Venstres top og synge en stribe sange fra højskolesangbogen.

- Når man synger sammen, så skændes man ikke, som Kristian Jensen udtrykte det.

De to politikere havde hver valgt to sange, hvorefter publikum fik mulighed for at foreslå en sang fra højskolesangbogen. Belønningen, for at ens sang blev valg, var, at der kunne stilles politiske spørgsmål.

Selv om flere spørgere udtrykte tvivl, om de nu også ville stemme på Venstre denne gang, så nød både Løkke og Jensen at være på en slags hjemmebane i den vestjyske Venstrehøjborg.

Et begejstret publikum klappede og grinede med de to politikere. Og de var ikke alene om at synes godt om arrangementet.

- Det er fantastisk, at så mange bakker op. Det er vi glade for, lød det fra Venstres kommuneformand Hans Christian Tylvad.

Han håber at kunne omsætte aftenens sammenhold til personlige stemmer til kredsens nye kandidat Kenneth Mikkelsen.

Også lokalformand Tage Møller havde svært ved at få armene ned.

- Vi har en sal fuld af ambassadører, som nu går ud og fortæller om det her. Det kan kun blive godt, konstaterede han midtvejs i valgkampen.

Løkke afslørede også, hvorfor valgkampen denne gang er den længste i mands minde. Det handler nemlig om at få tid til at få nuancerne med.

- Der er mange partier denne gang, som har enkle svar på komplicerede spørgsmål. Men virkeligheden er kompliceret, og derfor skal der mere til. Det får vi bedre tid til at forklare, når valgkampen er lang, mente han.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce