Annonce
Erhverv

Staten forlænger aftale med Danske Bank

Danske Bank kommer til at tjene omkring 50 millioner kroner for blandt andet at stå for statens ind- og udbetalinger i 2019-2023.

Danske Bank kan blive frataget kontrakt hos staten, hvis banken bliver dømt for hvidvask.

Danske Bank har genvundet en aftale om at stå for statens betalinger frem til 2023.

Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde (V) til DR.

- Der er kun kommet et bud, og det er fra Danske Bank, som varetager opgaver allerede.

- Det er et konkurrencedygtigt tilbud, og derfor er vi også forpligtede til at tildele Danske Bank kontrakten, siger hun til DR.

Nordea og Jyske Bank er blandt de største banker på det danske marked, men ingen af dem ønsker at kommentere, hvorfor de ikke har budt ind på kontrakten.

Danske Bank har haft opgaven siden 2008, der går på omkring 65 millioner betalinger om året - herunder udbetalinger af løn.

Kontrakten udløber 1. april næste år, men er nu forlænget, så den løber til 2023. Danske Bank tjener 50 millioner over fire år.

Det er skrevet ind i aftalen, at Danske Bank kan blive frataget kontrakten, såfremt banken bliver dømt for hvidvask.

Den mulighed har ikke været i tidligere kontrakter, som staten har indgået med banken.

Men i lyset af den omfattende sag om hvidvask i Estland har det været et krav, at det skulle være muligt at bryde kontrakten.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Bagmandspolitiet, er i øjeblikket ved at undersøge, om Danske Bank har brudt loven om hvidvask i sin estiske filial, der er centrum i sagen.

Det estiske bagmandspoliti undersøger også sagen, og den er også på radaren hos myndigheder i USA og Storbritannien.

Sagen strækker sig over perioden 2007-2015, hvor mistænkelige kunder fra alt fra Rusland til De Britiske Jomfruøer har overført 1500 milliarder kroner gennem Danske Banks estiske filial.

En stor del af beløbet er blevet betegnet som mistænkeligt.

Tidligere i oktober stoppede Thomas Borgen som administrerende direktør som en konsekvens af sagen, og derudover er en stribe øvrige chefer i både Danmark og Estland fortid i banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Pas på vores by: Stor risiko for domino-effekt i Skjerns bymidte

Læserbrev: Som medlem af Gentænk Skjerns ”handelsgruppe” har jeg været med til at vende og dreje mange muligheder for at få ungdommen fra skolebyen ind til centrum for her at skabe liv ved deres tilstedeværelse, samt mange andre ideer for at skabe aktivitet i byen. Det er en svær opgave, og nu vil man med et snuptag fratage centrum over 100 arbejdspladser og cirka 3000 ugentlige besøgende (ifølge Dagbladet lørdag). Om tallet er 3000 eller blot det halve, og om disse handler eller blot bevæger sig rundt i byen, så vil enhver handelsby juble over at have en ”så stor butik” i deres midte. Eksperter fra blandt andet Dansk Erhverv og formanden for Ringkøbing-Skjerns handelsråd fraråder på det kraftigste at flytte en så stor magnet væk fra centrum og forudser endnu mere butiksdød og et mindre attraktivt centrum. Kommunens planlægning frarådede tilladelse af en Rema 1000 udenfor bymidten, politikerne overhørte dette. Jeg er spændt på at høre planlægningens forudsigelser af konsekvensen i Skjern centrum ved en udflytning af ”rådhuset”. Detailbutikkerne alene i byens midte beskæftiger løst anslået over 200 personer, det er dog en anseelig arbejdsplads, mange flex-jobbere, personer i jobtræning og praktikanter har stor glæde af at have mulighed for at arbejde i byens butikker, en årlig besparelse på (måske?) 750.000 kroner kan hurtig blive opslugt af flere ledige og et ødelagt bybillede. Vil byen være attraktiv at bosætte sig i, hvis centrum bliver ødelagt, eller flytter det ”grå guld” til andre byer eller andre kommuner? Politikernes beslutning om at nedlægge vort gamle rådhus kan blive en lang glidebane, flere butikker er ikke medlem af handelsforeningen andre har meldt sig ud for at spare penge, og mister vi flere butikker, vil en sådan udvikling hurtigt betyde, at der ikke er råd til en bychef, julebelysning, open-by-night. Annoncer i ugeaviser bliver måske også sparet væk, så vil det være svært at have økonomi i ugeaviserne osv. osv. Detailhandlere bruger langt mere tid end en almindelig 37 timers arbejdsuge for måske at kunne tjene en gennemsnitlig løn, det er ikke nogen nem opgave, som nogle fejlagtigt tror. Vi vil alle gerne have butikker og et godt udvalg, men detailhandelen har ikke haft megen medgang i de senere år og er følsom over for alt, hvad der fjerner potentielle kunder. En udflytning af det gamle rådhus, eller blot noget af det, giver en meget stor risiko for at udløse en domino-effekt som beskrevet, og alle med forstand på detailhandel og bycentre fraråder det på det kraftigste. Jeg har forståelse for at den almindelige kommunalpolitiker ikke kan være ekspert på alt, og håber derfor, at man beslutter sig ud fra de råd og oplysninger, der er givet, netop fra eksperter. Rådhuset er jo i øvrigt en af byens seværdige bygninger, og det er godt for bymidten at have en offentlig administrationsbygning, så føler vi os stadig som en købstad. Alt ovenstående er ”for egen regning” men ordene er hørt mange gange.

Annonce