Debat

Staten behandler ikke altid børn godt

Erik Peter Sabroe Storm

Straffer staten børn? Nej da. Men straffer staten da ikke børn? Ifølge loven straffes børn under 15 år ikke. Men er det nok at sige, at spanskrøret ikke står bag katederet? Er det nok at sige, at børn ikke som i en grum fortid anbringes i fængsler blandt voksne fanger? Skulle alt så være godt?

Slet ikke. Man kan også spørge på en anden måde. Ødelægger staten livet for nogle børn? Skulle det vise sig, at staten bare ødelægger livet for nogle børn – en større eller mindre andel af alle børn, så er det forfærdeligt. Kan vi komme derhen, at staten ikke spænder ben for børn, så er meget vel nået. Og kan vi komme derhen, at staten ligefrem gør alt for at drage omsorg for ethvert barn i dette land, så er vi på rette vej.

Der er selvfølgelig nogle, der mener, at det er forældrenes ansvar at tage sig af deres børn. Dette er jeg ganske enig i. Men når forældre ikke kan påtage sig dette ansvar, så må andre træde til. Ja så må staten også træde til. Det kan godt være, at nogle vil sige, at forældre skal sørge for at have selvforsørgende arbejde. Det har jeg da hørt sagt og undertiden helt ud i den blå luft.

Jeg kan ikke frigøre mig fra, at staten gennem ganske vist demokratisk vedtagne love og bestemmelser straffer børn. Lad mig nævne et eksempel, der gør ondt på børn og på alle der står på børns side.

Fattigdom trykker børn og deres familier. Det siges, at der nu lever 64.500 under fattigdomsgrænsen. Det kan betyde, at børn mangler tøj, fejlernæres og lider afsavn i forhold kammerater. Instrumenter, der presser disse forhold frem, hidrører fra lovgivning og administreres af staten. Det er kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen. Bedres forholdene så i fremtiden?

Jeg har undtagelsesvist underskrevet mig med mit fulde navn. Det har jeg aldrig gjort før. Men som oldebarn af Peter Sabroe føler jeg mig forpligtet til at minde om kampen for børnene.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!