Annonce
Ringkøbing-Skjern

Stadilvej-sagen: Landdistriktsformand vil debattere naturbeskyttelse og udvikling på landet

Landdistriktsformand Torben Hjøllund Mortensen hilser debatten i forlængelse af Stadilvej-sagen velkommen. Arkivfoto
- Det kan kun være godt at få en debat om, hvorvidt kommunen ligger rigtigt i forhold til at både at beskytte naturen og samtidig skabe udvikling på landet, mener Torben Hjøllund Mortensen.

Ringkøbing-Skjern: Landdistriktsformand Torben Hjøllund Mortensen mener, at sagen om byggeretterne på Stadilvej er en kærkommen lejlighed til at få diskuteret, om kommunen har lagt det rigtige snit mellem loven, politikernes signaler og embedsværkets tolkning.

For tre uger siden sagde et flertal i teknik- og miljøudvalget nej til, at interesserede købere til grunden Stadilvej 9 måtte flytte byggeretten og bygge et nyt hus 300 meter inde på grunden, tættere på Stadil Fjord.

Senest har byrådsmedlem Lennart Qvist forlangt, at sagen kommer op i byrådet, så medlemmerne kan tage stilling og samtidig få afklaret, om Ringkøbing-Skjern fortolker planloven strengere end nødvendigt og derfor lægger hindringer i vejen for udvikling på landet og ikke mindst får diskuteret den fremtidige praksis, så borgerne ved, hvad de kan regne med.

Landdistriktsformanden er enig med Qvist.

- Jeg synes, det er en rigtig god sag til at tage drøftelsen om, hvad det er vi vil, når vi siger, vi vil fremme landdistriktsudviklingen og bosætningen i Ringkøbing-Skjern. Her er en familie som gerne vil bosætte sig, de vil fjerne en gammel udtjent ejendom og bygge noget nyt og attraktivt. Det synes jeg er enormt positivt. Vi skal være glade for, at nogen vil flytte hertil. Derfor har jeg fuld forståelse for den lokale sogneforening, som ærgrede sig over, at det ikke kunne lade sig gøre, siger Torben Hjøllund Mortensen.

Han peger på, at der er forskel på at udfordre planloven, finde muligheder og gå så langt som man kan og samtidig selvfølgelig overholde loven, og på den anden side køre en restriktiv linje, hvor kommunen overfortolker loven.

- Det kan være embedsværket tolkning af loven, eller også er der en politisk holdning om, at man ikke vil tættere på fjorden med vores boliger. I den konkrete sag vil jeg ikke kloge for meget, men den er et godt udgangspunkt for drøftelsen. Er det vigtigt, at vi undgår bebyggelse omkring vores natur, eller er vi åben for at sige, at når der bygges med kvalitet og man får fjernet en ruin, skal man i hver enkelt sag vurdere, om det samlet set er en god løsning eller en forringelse, siger formanden.

Han mener, bygningsstandarden på landet generelt er udmærket.

- Nedrivningspuljen blev ikke opbrugt sidste år. Den er dog primært rettet mod huse i landsbyer og er sværere at få i brug uden for byskiltet, siger Torben Hjøllund Mortensen.

Set med hans øjne kan et hus bygget i kvalitetsmaterialer være med til at understrege skønheden i et landskab.

- Et ordentligt hus skæmmer ikke landskabet i forhold til, hvad landbrugsanlæg og vindmøller kan gøre. Vi bryster os af, at vi har plads i kommunen, og derfor må vi have plads til at kunne bygge nogle steder, uden at det vil ødelægge landskabet og naturen. Det vil blive attraktive boliger, også for næste generation. Jeg tror, der er vil ske en bevægelse i retning af vi ønsker fred og ro til eftertanke, og da har Ringkøbing-Skjern fantastiske muligheder. Når folk siger de vil bygge i høj kvalitet, skal vi være imødekommende, fleksible og tage imod dem med åbne arme, opfordrer landdistriktsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce