Annonce
Erhverv

Stadig færre er på kontanthjælpsydelser

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Igen i december faldt antallet af personer, der modtog ydelser som kontanthjælp eller integrationsydelse.

Den flere år lange tendens til, at antallet af modtagere af offentlige ydelser som kontanthjælp falder, fortsatte i december.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag.

- I løbet af de seneste tre år har tendensen været faldende med et gennemsnitligt fald på knap 1200 modtagere per måned, skriver Danmarks Statistik.

I december modtog 129.000 personer kontanthjælpsydelser i Danmark. Det var et marginalt fald på 1000 fra november. Siden 2015 er tallet faldet fra omkring 175.000.

Tallet omfatter dog ikke blot kontanthjælpsmodtagere, da det også dækker over løntilskud, revalidering, integrationsydelser med mere.

Skeler man udelukkende til kontanthjælp, faldt antallet af modtagere med 0,6 procent i december til 72.900 personer. Og kigger man på ydelser til personer, der er vurderet jobparate, er tallet endnu lavere.

- Fra november til december faldt antallet af jobparate ydelsesmodtagere med 700, svarende til 2,5 procent, til 29.700.

- I løbet af det seneste år er antallet af jobparate ydelsesmodtagere faldet med 7200, svarende til et fald på 19,7 procent. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate, skriver Danmarks Statistik.

Også antallet af personer, der modtager integrationsydelse, er dykket og lå på 15.300 i december. På et år er det tal faldet med 25,6 procent.

- Opsvinget har simpelthen åbnet døre for personer, som normalt har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Særligt er der grund til at glæde sig over, at flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde, skriver cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted i en kommentar.

Der er da også pæn fremgang i antallet af ledige stillinger. Ifølge Danmarks Statistik steg antallet til 36.700 ledige job i den private sektor i slutningen af 2018. Tallet har været stigende siden 2011, hvor det lå lige over 15.000.

- Selv om antallet af ledige stillinger er steget, er niveauet fortsat stabilt i forhold til antal ledige og besatte stillinger.

- Det er vigtigt, da det indikerer, at virksomhederne fortsat er effektive til at få besat de ledige stillinger. Der er altså ikke noget i dagens tal, der tyder på, at virksomhederne har fået sværere ved at rekruttere den ønskede arbejdskraft, skriver cheføkonom i Nykredit Tore Stramer i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce