Annonce
Danmark

Støttepartier: S bør droppe omstridt navneændring

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Integrationsydelsen skal ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, mener støttepartier.

Integrationsydelsen skal bevare sit nuværende navn og ikke omdøbes til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, som det ellers er planlagt fra 2020.

Det mener De Radikale og Enhedslisten, der vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til at droppe navneændringen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Socialdemokratiet stemte for ændringen i februar sammen med den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti.

Men ifølge den midlertidige politiske ordfører for De Radikale, Kristian Hegaard, er ordet "hjemrejseydelse" stærkt problematisk.

- Vi skal motivere folk til at tage job og uddanne sig i stedet for at tale om hjemsendelser.

- Derfor bør regeringen bevare det nuværende navn og have fokus på netop integrationen, siger han.

Enhedslisten mener endda, at navneændringen med regeringsaftalen fra juni allerede er lagt i graven. Heri står der, at S-regeringen skal føre en politik "der fremmer integrationen", og at "der ikke er brug for symbolpolitik".

- Jeg betragter det som, at vi allerede har ændret navnet. Ordet hjemrejseydelse bliver slet ikke nævnt i regeringsaftalen.

- Der står i forståelsespapiret, at integration er en målsætning, siger udlændingeordfører Rosa Lund.

I SF kalder midlertidig politisk ordfører Kirsten Normann Andersen hjemrejseydelse for et ”elendigt udtryk” og for ”symbolpolitik”.

Partiet har dog ifølge ordføreren ikke taget stilling til, om man vil kræve det nye navn afskaffet.

I det udlændingepolitiske paradigmeskift, som blev vedtaget i februar, besluttede VLAK-regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, at ydelsen fra den 1. januar 2020 skulle bære to navne.

For nyankomne flygtninge skal den hedde selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For andre personer hedder den overgangsydelse.

Både De Radikale og Enhedslisten understreger, at de begge helst så, at den lave ydelse – uanset navn – helt blev droppet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce