Annonce
Indland

Støttepartier kræver højere ulandsbistand under ny regering

S-regeringen har ikke forpligtet sig til at øge klimabistanden og hjælp til Afrika. Støttepartier kræver løft.

Det bør være en klar målsætning for den nye S-regering at give udviklingsbistanden et markant løft.

Sådan lyder det entydige krav i kor fra de støttepartier, der lægger mandater til Mette Frederiksens (S) etpartiregering.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

De er alle ærgerlige over, at man i det forståelsespapir, der udstikker rammerne for den nye regerings politik, ikke har kunnet få en lovning på at øge udviklingsbistanden fra det nuværende niveau på cirka 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, bni.

Det nuværende niveau svarer til 16 milliarder kroner om året.

Partierne bag forståelsesaftalen har ellers fremsat store ønsker om "et historisk løft af særligt Afrika" og en "øget klimabistand" til de udviklingslande, som rammes hårdt af klimaforandringerne.

- Det er trist, at en ny S-regering ikke har et klokkeklart mål om at hæve udviklingsbistanden over det lave niveau på 0,7 procent af bni er.

Sådan siger Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister og udviklingsordfører hos De Radikale.

Enhedslisten er enige i kritikken.

- Socialdemokratiet kan ikke give udviklingshjælpen et løft uden at tilføre flere penge. Hvis man vil prioritere klimabistand, hjælpe flere i nærområderne og satse på at løfte Afrika på lang sigt, så koster det penge, siger partiets udenrigsordfører, Eva Flyvholm.

Ifølge SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er en omlægning af udviklingsbistanden inden for de nuværende rammer "ikke nok".

- Derfor er det også SF's ambition, at vi på sigt øger udviklingsbistanden, og målet er, at vi igen kommer op på en procent af bni, skriver hun i et svar til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen i Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce