Annonce
Ringkøbing-Skjern

Største danske 100 kilometer løb til dato: Ringkøbing Fjord Rundt sætter rekord

Thomas Lønbæk - til højre i den gule vest - får nok at se til lørdag 24. august, når ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt afvikles for tredje gang. Her sørger han for forplejningen til tre ultraløbere ved Pumpestation Nord. Arkivfoto
Det er blevet populært at løbe Ringkøbing Fjord rundt. Alt tyder på, at årets ultraløb 24. august bliver det største danske 100 kilometer løb til dato.

RINGKØBING-Skjern: Når Thomas Lønbæk lørdag den 24. august klokken 7.30 skyder ultraløbet Ringkøbing Fjord Rundt i gang, kan han formentlig glæde sig over en smuk rekord.

- Set her fra løbskontoret går det ganske godt med tilmeldingen til ultraløbet. Der er godt 50 procent flere tilmeldte end på samme tid sidste år. Især 100 kilometer distancen er meget populær, og tilslutningen tegner til, at vi overgår sidste års rekord som største danske 100 kilometer løb til dato, siger han.

Det er tredje år, københavneren med de vestjyske rødder arrangerer Ringkøbing Fjord Rundt, bakket op af familie og venner, og løbet har lynhurtigt fået et godt ry i ultraløberkredse som velorganiseret og naturmæssigt meget afvekslende.

De fleste ultraløb foregår på en rundbane af begrænset længde, men Ringkøbing Fjord Rundt passerer ikke samme punkt to gange, undtagen i forbindelse med prologen i Ringkøbing by, der passerer startområdet ved Vesterhavshallen to gange, inden turen for alvor begynder.

Annonce
Blandt de særegne træk ved Ringkøbing Fjord Rundt er trækfærgerne over Skjern Å. Arkivfoto

Seks nationer

Løbet er blevet kendt, ikke bare i Danmark men også i udlandet; løbere fra seks nationer er indtil videre på startlisten.

- Om vi når op på de 10 deltagende nationer fra sidste år, må tiden vise, men det tror jeg nu nok, vi gør. Med løbere så langt væk fra som Canada ser det ud til, at Vestjylland for alvor er kommet på ultraløbernes verdenskort, siger Thomas Lønbæk.

Om årsagen til succesen siger han:

- Jeg tror, at trods et yderst begrænset marketingbudget er det, som tiltrækker så mange ultraløbere, at det rygtes i løbermiljøerne, herhjemme og i udlandet, at vi lavede nogle gode løb i 2017 og 2018, og at den vestjyske natur er værd at rejse langt efter.

Lige nu er 56 skrevet på til at løbe 100 kilometerruten. Den nye, kortere ultraløbsrute på 60 kilometer, der starter i Bork Havn, har foreløbig seks tilmeldte, mens der er fire på maratondistancen og 18 på halvmaraton. Alt i alt er 82 tilmeldt, men Thomas Lønbæk regner med, at der kommer flere, efterhånden som løbsdagen nærmer sig.

I øvrigt har mange af hjælperne fra de foregående år sagt ja til at medvirke igen i år.

- Ved hallen og i nogle af de travle depoter kan der dog sagtens bruges en ekstra hånd, så hvis nogen har lyst, så skal de bare melde sig, siger Thomas Lønbæk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce