Annonce
Biler

Større skrotpræmie til ældre dieselbiler

Der er flere penge at hente for ejere af ældre dieselbiler, som i en periode får en forhøjet skrotningspræmie på 5.000 kr. Foto: Autobranchen Danmark
Der er flere penge at hente for ejere af ældre dieselbiler, som i en kort periode kan få 5000 kr. i skrotningspræmien. Der skal flere penge til at skrotte de ældre dieselbiler, lyder det fra Autobranchen Danmark og FDM.

I en kort periode er der en ekstra gevinst for dig, som har en gammel udtjent dieselbil. Miljøstyrelsen skruer nemlig midlertidigt op for skrotningspræmien, der stiger fra 2200 kr. til 5000 kr. Det gælder fra 24. februar og frem til 31. marts. Men det er dog kun for dieselbiler, som er indregistreret før 1. januar 2006.

Pengene til den forhøjede præmie kommer fra en speciel pulje, som blev opbrugt på meget kort tid, da den var åben i 2019, og hvor 23.000 biler blev skrottet med ordningen. Det forventes også at ske i år. Her er afsat i alt 26 mio. kr., hvilket svarer til 9000 skrottede biler efter den forhøjede sats, og som udbetales efter først-til-mølle-princippet.

Rent praktisk afleveres bilen hos en godkendt autoophugger, hvis man vil have del i ordningen. Her udfyldes en dieselattest sammen med en traditionel skrotningsattest, og begge attester sendes så til Miljøordning for Biler. Bilen skal være afmeldt Motorregistret, for at man få de 5000 kr. Det kan ophuggeren hjælpe med, typisk mod et gebyr.

Annonce

Skrotning

Den almene skrotningspræmie på 2200 kr. udvides i perioden 24. februar til 31. marts til 5000 kr. Det gælder dog kun for dieselbiler, der er indregistreret før 1. januar 2006. Det skal foregå gennem en godkendt autogenbrugs-virksomhed, og der er afsat penge til 9000 biler, så det sker efter først-til-mølle-princippet.

Flere penge

De 26 mio. kr. er anden del af en pulje på omkring 100 mio. kr., som var en del af den daværende VKLA-regerings klima- og luftudspil. Det svarer til præmie for 36.000 skrottede biler. Det var den første del af pengene, der blev udbetalt i starten af 2019, og det er resten, der nu kan søges om.

Autobranchen Danmark mener, at den forhøjede skrotningspræmie har en stor effekt, og at det forhøjede sats på 5000 kr. skal fortsætte.

- Skrotpræmien bør gøres permanent, og puljebeløbet bør gøres markant større. Den nye ordning rummer blot 26 mio. kr. I starten af 2019 øremærkede man 67 mio. til en lignende ordning, der hurtigt blev udtømt. En grøn omstilling af vores bilpark kræver gevinster i begge ender for forbrugerne. Både når de køber en grønnere bil, men også når de vælger at sende den gamle og udtjente bil til skrot, siger Gitte Seeberg, der er adm. direktør i AutoBranchen Danmark.

Hun henviser til, at der ifølge bilstatistik herhjemme er mindst 150.000 dieselbiler fra før 2006, og behovet for udskiftning er stort.

- Ergo er der meget lang vej, hvis vi skal fjerne de mest forurenende biler fra de danske veje. Derfor er størrelsen af puljen uambitiøs, siger Gitte Seeberg.

Også FDM ser gerne flere penge til ordningen.

- Der er ingen tvivl om, at ordningen med den forhøjede skrotningspræmie har været en succes, der har fået mange af de ældste og mest forurenende dieselbiler væk fra vejene. Derfor mener FDM, at man bør finde flere penge, så vi får alle årgange af de ældre dieselbiler uden partikelfilter med, lyder det fra juridisk konsulent i FDM, Dennis Lange på organisationens hjemmeside.

Også fra 2011

Autobranchen Danmark mener også, at ordningen skal udvides til at omfatte dieselbiler fra før 2011. Moderne dieselbiler fra efter 1. januar 2011 er omfattet af den såkaldte Euro 5-norm og er alle fra fabrikken udstyret med partikelfilter (DPF).

- Den største miljøgevinst hentes dermed ved at få fjernet dieselbiler fra før 2011. Derfor bør puljen udvides, så vi giver en økonomisk gevinst for at få de biler væk fra vejene, mener Gitte Seeberg.

Et partikelfilter reducerer antallet af sodpartikler fra motoren. Uanset type af filter mindsker et partikelfilter udledningen af sodpartikler med 95 pct.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Annonce