Annonce
Indland

Stærk vind får livreddere til at advare badegæster

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fralandsvind og pålandsvind kan udfordre badegæster den kommende uge. Derfor skal man være varsom, lyder det.

Sommeren har været over Danmark den sidste uge. Men et vejrskifte betyder stærk vind, som kan udfordre de strandgæster, der vil tage en dukkert ved kysten.

Derfor opfordrer TrygFonden Kystlivredning badegæster til at være ekstra forsigtige.

Vejrskiftet betyder nemlig, at der ved de østvendte kyster kommer fralandsvind, mens der ved de vestvendte kyster opstår pålandsvind.

Ved fralandsvind blæser vinden væk fra kysten. Derfor anbefaler TrygFonden Kystlivredning, at man er ekstra opmærksom og lader oppustelige badedyr blive på land.

- Her fraråder vi, at man bader med oppustelige badeudstyr, fordi der er meget stor fare for, at det her udstyr blæser væk fra kysten.

- Og det kan være svært at svømme ind igen, når man svømmer mod vinden, siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Kommer man alligevel til at bevæge sig ud i vandet, og driver ens badedyr væk, er det vigtigt, at man ikke svømmer efter det, men lader det drive.

- Hvis der en livredder, skal man tag fat i livredderen og fortælle det til ham. Er der ikke en livredder, anbefaler vi, at man ringer 114 og fortæller politiet, at der er noget badeudstyr, der er draget til havs.

- På den måde undgår vi en unødvendig redningsaktion.

Også ved Vestkysten skaber vejret udfordringer. Her kan der nemlig opstå pålandsvind.

Pålandsvind kan skabe bølger, som kan give stærk strøm og danne revlehuller også kendt som hestehuller.

- Man skal være opmærksom på, at når der er bølger, så er der vand, som strømmer ud igen.

- Det kan godt overraske lidt, at man kan blive ført af denne her udadgående strøm.

Livredderne fraråder derfor badning tæt ved moler, høfder og lignende, når der er stærk pålandsvind. Samtidig opfordrer de til, at man vælger en strand med livreddere og bader mellem de opstillede flag.

- Har man ikke mulighed for det, anbefaler vi, at man gør sig meget umage med at læse vinde og vandet, ser på bølgerne og får godt styr på, om det er noget, man kan håndtere.

- Man skal være en god svømmer og klar på, at der er bølger, som man skal kunne agere i, siger Iwersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce