Annonce
Indland

Stæren og nattergalen er trængte arter i Danmark

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Status på fuglelivet viser, at tre ud af ti ynglefuglearter er i tilbagegang. Pres på naturen får skylden.

Gråspurv, vibe, svale, stær, sanglærke, løvsanger og nattergal.

Det er nogle af de ynglefugle, som de seneste år er gået tilbage.

Danmark har netop afleveret nye data om landets fuglebestande til EU, og her fremgår det, at 30 procent af landets ynglefuglearter er i tilbagegang.

Det oplyser DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som står bag gennemgangen.

Dansk Ornitologisk Forening har bidraget til opgørelsen.

Her forklarer biolog Knud N. Flensted, at det primært er fugle, der lever i åbne landområder, som er udfordret.

- Den helt store gruppe af fugle, der trives dårligt i Danmark, er tilknyttet lysåbne naturtyper som enge, overdrev, heder og moser.

- Og det skyldes, at de naturtyper generelt har været i tilbagegang i Danmark gennem en lang årrække, og der hvor de er tilbage, bliver kvaliteten dårligere og dårligere, siger Knud N. Flensted.

Han peger på, at intensivt landbrug er en af de helt store trusler for de fuglearter, der lever i åbne landområder.

I takt med at dyrkelsen af land er blevet mere effektiv, er markerne blevet større, der er kommet færre markskel og mindre græsbræmmer, mindre ukrudt og færre insekter.

Dermed er føde og vigtige levesteder for fugle som viben og stæren blevet begrænset.

I skovene er det gået nedad bakke for blandt andet duehøgen de senere år.

- Naturen har først og fremmest brug for, at vi behandler den natur, vi har tilbage, ordentligt og sikrer ordentlig drift.

- Og så er pladsmangel en af de helt store udfordringer, hvor naturen i dag fylder uendeligt lidt af det danske landskab, siger Knud N. Flensted.

18 procent - eller knap hver femte - ynglefugleart er dog i fremgang, mens 37 procent af bestandene har en stabil størrelse.

Blandt de fugle, der bliver flere, er solsorte, ringduer og musvitter. Det er netop fugle, som trives i haver og byer, forklarer Knud N. Flensted.

Hvad angår trækfuglene, er 8 procent i tilbagegang, 10 procent er i fremgang, og 18 procent har stabile bestandstørrelser.

To tredjedele af trækfuglene har meget vekslende forekomster i Danmark.

Den nye status på fugle omfatter i alt 226 arter.

EU's medlemslande skal hvert sjette år aflevere en status i form af en database over fulglebestanden til EU-Kommissionen. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der står for at sende opgørelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce