Ringkøbing

Sproget den største udfordring for østeuropæiske tilflyttere

Pia Heike Johansen forsker i landdistrikter. På konferencen fortalte hun blandt andet, at en simpel ting som mad kan have afgørende betydning for at østeuropæere føler sig hjemme. Derfor bør de lokale købmænd tænke over at have udvalg af varer fra minoriteternes hjemland. Foto: Hjalte Hald Jensen

Østeuropæere udgør store dele af befolkningen i nogle af kommunens landdistrikter. Ved en konference i Innovest blev det diskuteret, hvordan man kan få dem ordentligt integreret, så de også bliver her.

Ringkøbing-Skjern: Hvordan kan man integrere de østeuropærere, der er kommet til Danmark for at arbejde, så de får lyst til at blive i landet og bidrage til det danske samfund? Det spørgsmål forsøgte politikere, uddannelsessteder, arbejdsgivere og frivllige fra sogneforeninger at komme med svar på mandag aften. I Auditoriet på Innovest blev der talt om både fordele og ulemper ved de indsatser, der er gjort indtil videre.

Kim Ulv Christensen, beskæftigelseschef ved Ringkøbing-Skjern Kommune, lagde ud med at opridse beskæftigelsessituationen i kommunen:

- Vi står med et arbejdsmarked, der bløder og skriger efter arbejdskraft. Samtidig har vi en befolkning, der svinder ind, sagde han, og fortsatte:

- Det er en udfordring, der er til at tage og føle på. Vi bliver nødt til at tiltrække arbejdskraft, og østeuropæere kan være være med til at løse den udfordring.

<p class="Fakta.rub">Undersøgelse</p>

Spørgeskemaet blev sendt til 1.561 østeuropæere i kommunen. Heraf svarede 312 personer

De fleste af kommunens østeuropæiske tilflyttere kommer fra Rumænien, Polen og Ukraine

Sognene med flest østeuropæere er: Ølstrup, Hanning, Faster, Hoven, Lyne, Sædding, Ådum, Finderup, Hemmet og Borris

I undersøgelsen svarede 82 procent, at de er mellem 23 og 42 år

96 procent er glade for at være i Danmark

65 procent siger, at lokalområdet har gjort noget godt for at hjælpe dem med at falde til

89 procent siger, at de ikke kun er kommet for at bo her kortvarigt

Største udfordring er sprog

For at Østeuropæerne skal få lyst til at blive i området, er det ikke nok, at de får et arbejde - de skal integreres godt i lokalsamfundet. Det mener Tove Ulrup fra konsulentfirmaet Landudviklerne. Hun har i smarbejde med kommunen lavet en undersøgelse blandt de østeuropæiske tilflyttere for at finde ud af, hvorfor de er her, og hvordan man kan få dem til at blive.

- Det kan kun gøres bedre. Der mange forskellige inde over opgaven, for eksempel sprogskolen, kommunen, arbejdsgiveren og sogneforeninger. Der er nogle initiativer, der fungerer godt, men der er ikke nogen, der ved, hvem der har bolden. Det er skidt. Vi skal blive blive bedre til at formidle nogle retningslinjer for, hvordan der skal sættes ind, siger Tove Ulrup.

I svarene fra spørgeskemaundersøgesen var det klart, at mange af de østeurpæere, der arbejder i kommunen, gerne vil blive her og slå sig ned. Mange svarer også, at de føler sig godt taget imod. Til gengæld kunne mange af dem godt tænke sig at blive bedre til dansk. De savner at blive inviteret til arrengementer, hvor de kan være sammen med danskere og tale dansk. Derudover vil de gerne have mulighed for at gå i sprogskole tæt på deres bopæl og i weekenden, når de ikke skal arbejde.

I løbet af konferencen nikkede flere parter genkendende til, at det største problem er sproget. Mange af tilflytterne har mellemlange eller lange uddannelser, men kan ikke bruge deres kompetencer til at søge arbejde, simpelthen fordi deres dansk ikke er godt nok.

0/0
Annonce
Ringkøbing For abonnenter

Forening for kirkegårdskultur: Tænk jer grundigt om, før I fjerner gravstenene

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Vestjylland

Nørre Vosborgs sensommermarked har vokseværk

Ringkøbing For abonnenter

Pårørende skal hente gravsten før nytår - ellers bliver de sendt til knusning

Skjern

Følg med fotografen i marken: Hvad kornet gemte på

Navne For abonnenter

Slut efter 46 år i den kommunale verden: Nu tager jeg et fjolleår

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Kultur

Venskab og oplevelser for livet: Ringkøbinggarden i træningslejr i Kloster

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Agterlanternen Svend kunne se frem til en lang dag med lidende ultraløbere

Erhverv

Nu får Bente og Niels mere frihed: Købmandsparret i Stadil lukker butikken

Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

Annonce