Sport

Sportschef: OL-pladser fremfor VM-metal i kajak-heksekedel

Vasily Fedosenko/Reuters
Det gælder først og fremmest om at hente OL-billetter ved VM i kajak i Ungarn, fastslår Lars Robl.

Forberedelserne har været perfekte. Sådan lyder det enstemmigt fra sportschef Lars Robl og flere atleter, heriblandt medaljebejler Emma Aastrand Jørgensen, inden det onsdag går løs ved VM i kajak i Ungarn.

Den danske trup har trænet i Ungarn i tre uger op til begivenheden, hvor langt de fleste af sportens OL-billetter til Tokyo næste år uddeles.

Det har også været medvirkende til de minutiøse forberedelser. Således har Lars Robl mere fokus på at få OL-pladser med hjem fra Ungarn end på medaljer.

- Det primære mål er at kvalificere satsningsbådene til OL. Selvfølgelig går vi efter medaljer, men for mig handler det mere om at vinde OL-medaljer næste år, siger Lars Robl.

Satsningsbådene frem mod OL er Emma Aastrand i 200 og 500 meter enerkajak samt kvindernes firerkajak, hvor Aastrand også er med.

Hos mændene er det René Holten Poulsens 1000 meter enerkajak samt 1000 meter toerkajak, hvor Holten sidder sammen med Morten Graversen.

- Vi håber, at alle kan kvalificere til OL, men vi ved også, at der bliver sindssyg kamp om pladserne, da alle konkurrenterne også har skruet op for forberedelserne og finder et ekstra gear her, siger Robl.

Ifølge Dansk Kano og Kajak Forbund kræver det i ener- og toerkajak en placering blandt de fem-seks bedste europæiske nationer.

Skulle man misse OL-billetten i forbindelse med VM, venter der dog også to kvalifikationsstævner til foråret.

- Det vil bare give en fantastisk ro på forberedelserne frem mod OL at kvalificere bådene allerede nu, og det vil skabe kontinuitet i forberedelserne, at man ikke skal toppe til en kvalifikation.

- Men vi må tage udfordringen op, hvis det bliver nødvendigt, siger Robl.

Emma Aastrand har tidligere vundet medaljer ved OL, VM og EM, og hun vandt tidligere på sommeren European Games-guld på 200 meter. Men også for hende gælder det først og fremmest OL-kvalifikation de næste dage.

- Hele stævnet er bygget op om, at vi skal kvalificere os til OL, og det er førsteforventningen, men man må ikke glemme, at det er et VM, så man er her også for at vinde, siger Emma Aastrand.

Hun ser frem til, at VM afholdes i Szeged i Ungarn, hvor kajak er nationalsport, og tusinder af tilskuere vil følge fanatisk med.

- Det er lige før, jeg tror, at et VM i Ungarn er større end et OL tilskuermæssigt. Stemningen bliver virkelig voldsom. Jeg har været til junior-VM her, hvor der var sindssyg stemning med trommer og bannere, siger hun.

Sportschef Lars Robl griner lidt ved tanken om, hvad der venter.

- Det bliver en vanvittig heksekedel og fest. Det bliver ikke større på kajakscenen, og atleterne glæder sig. Man kan ikke opleve det på samme måde andre steder, siger Robl.

Emma Aastrand er eneste dansker på vandet onsdag, når hun er med indledende heat i 200 meter enerkajak.

VM slutter på søndag.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce