Annonce
Indland

Splittelse hos de udsattes talerør - formanden stopper

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Jann Sjursen stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte. Alle medlemmer stiller mandat til rådighed.

Jann Sjursen stopper som formand for Rådet for Socialt Udsatte på grund af intern uenighed i rådet efter næsten ti år på posten.

Samtidig har de resterende 11 medlemmer af rådet valgt at stille deres mandater til rådighed. Det oplyser rådet.

- Der har i rådet være flere forskellige uenigheder - både holdningsmæssigt, og hvordan vi skulle arbejde som sådan. Derfor er jeg nået frem til, at det ikke giver mening for mig at fortsætte, siger Jann Sjursen.

- Rådets slagkraft udadtil afhænger af, om man kan blive enige om løsninger på tværs af holdninger, så vi kan løse vores egentlig opgave - at være talerør for socialt udsatte og præge lovgivningen, siger han.

Jann Sjursen vil ikke gå nærmere ind i, hvad uenighederne konkret er gået på.

- Det er ikke en superfed situation. Det tror jeg, at alle er enige om. Det er ret usædvanligt, at formanden stopper, og resten stiller deres mandater til rådighed, siger Jann Sjursen.

- Det er ikke sådan, at vi ikke har kunnet tale sammen. Det er kloge mennesker i rådet, men der har været diskussioner, som har præget arbejdet og nu er endt med det her, siger han.

Ifølge Ritzaus oplysninger har der gennem de seneste to år været en stribe ophedede diskussioner i rådet.

De er blandt andet gået på, hvad rådet skulle mene om en stigning i prisen på en pakke cigaretter og mere akademiske diskussioner om, hvad rådet kalder en prostitueret.

Rådet er talerør for samfundets socialt udsatte. Det sætter fokus på emnet ved at deltage i den offentlige debat - herunder i medier og med politikere.

Rådets medlemmer er politisk udpeget. Det nuværende råd er udpeget af tidligere børne- og socialminister Mai Mercado (K) og har siddet siden 1. januar 2018.

Indtil der er udpeget et nyt råd, vil næstformand Christina Strauss være fungerende formand. Hun er desuden formand for organisationen Sand, der er talerør for hjemløse.

Heller ikke Christina Strauss vil gå ind i, hvad der har delt medlemmerne af rådet.

- Der har været uenigheder, og det vil der være i et sådant råd, fordi vi er forskellige mennesker.

- Nu har vi en formand, der er trådt tilbage, og så vil vi give ministeren helt frit spil til at sammensætte et nyt råd, siger hun.

Det er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som skal finde medlemmerne.

Hun vil hurtigst muligt sammensæt et nyt råd. Det oplyser ministeren i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne takke alle medlemmer af rådet for deres arbejde. Især tak til Jann Sjursen for ti år som formand, hvor han har givet socialt udsatte en stærk stemme i Danmark.

- Samtidig er han som formand kommet med relevant kritik og rådgivning til skiftende regeringer om indsatsen for socialt udsatte, siger Astrid Krag.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra Social- og Indenrigsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce