Annonce
Ringkøbing-Skjern

Splinterny cykelsti nedgraderes: Ingen saltning og snerydning fra Vostrup til Hemmet

En af broerne på cykelstien mellem Vostrup og Hemmet under konstruktion. I fremtiden vil den ikke blive sneryddet. Arkivfoto.
Teknik- og miljøudvalget har ændret på vintervedligeholdelses-regulativet for cykelstier; rekreative stier vil kun undtagelsesvis blive saltet og ryddet for sne.

RINGKØBING-SKJERN: Folk i Hemmet og Vostrup må håbe på, at det bliver en mild vinter; i alt fald hvis de ønsker at benytte deres splinternye og længe efterspurgte cykelsti.

Cykelstien mellem Hemmet og Vostrup er nemlig blandt dem, der bliver nedgraderet fra vinterklasse 1 til vinterklasse 4, hvilket betyder, at de kun undtagelsesvis bliver saltet og ryddet for sne.

Ud over stien mellem Vostrup og Hemmet drejer det sig om stierne mellem Skjern og Lønborg, Velling og Stauning, Årgab og Vinterleje, Søndervig og Røjklitvej (Houvig Klitvej), Troldhede og Bjørslevvej (den nordlige del af Troldhede) og Søndervig-Lyngvig.

Hidtil er alle asfalterede stier blevet vintervedligeholdt. Men det er mere ressourcekrævende at vintervedligeholde stier i det åbne land end i byerne, blandt andet fordi der skal køres til stedet med snerydningsmaterialet, påpeger teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S).

- Med det nye regulativ skal vore folk ikke bruge tid på at køre til de stier, siger han.

Annonce

To klasser

Baggrunden for teknik- og miljøudvalgets beslutning er, at kommunens cykelstier har forskellige formål og anvendelse.

De fleste stier i kommunens byer anvendes dagligt af mange cyklister og gående til skole, arbejde og så videre, og det er derfor nødvendigt at vintervedligeholde dem, så folk kan komme frem. Også nogle stier i det åbne land er vigtige som skole- og pendlerstier, og de vil fremover blive vintervedligeholdt som hidtil.

Til gengæld er der andre stier i det åbne land, der kun anvendes til rekreative formål, og som typisk alligevel ikke bliver benyttet, når vejret er dårligt, eller som generelt kun benyttes af få cyklister hen over vinteren.

Forvaltningen har vurderet, at de seks nedgraderede stier hører til denne kategori.

For alle strækningerne gælder, at der ikke er skolebørn, der benytter stierne, og at der heller ikke er mange pendlere, der gør det.

På to af strækningerne - Velling-Stauning og Årgab-Vinterleje - findes der permanente tællestationer, og december-februar er der i gennemsnit talt henholdsvis tre-fire og seks-syv cyklister i døgnet.

Forvaltningen vil nu undersøge muligheden for at lave sti-tællinger flere andre steder for eventuelt at flytte flere stier til vinterklasse 4 eller omvendt at flytte nedgraderede stier til en højere klasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce