Annonce
Videbæk

Spjald Frimenighed: Jul handler om næstekærlighed og omsorg

Åse Kristensen og andre fra frimenigheden i Bethania deler julepakker ud til borgere med brug for hjælp. Privatfoto
Spjald Frimenighed tilbyder igen i år julehjælp til de lokale borgere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen op til juleaften. Og hidtil har menigheden kunnet hjælpe alle ansøgere.

Spjald: Frimenigheden i Spjald har siden 2012 forsøgt at sørge for, at alle i lokalområdet kan sætte en julemiddag på bordet og have julegaver til børnene. Det sker gennem en julehjælpsordning, der er udvidet år for år.

- Vi begyndte med det, fordi vi blev opmærksomme på, at der var borgere i området, der var mindrebemidlede. Og i en kristen forening handler det om næstekærlighed og omsorg for andre mennesker. Derfor samlede vi ind i menigheden til at dele nogle julepakker ud. Det første år var der 13-15 ansøgninger, og det er steget støt siden til omkring 30 sidste år. Men hidtil har vi kunnet imødekomme alle ansøgninger. Blandt andet i kraft af økonomisk støtte fra en fond de seneste to år, ligesom vi også får bidrag i form af penge eller gaver fra lokale borgere, fortæller Åse Kristensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Pakkerne afhentes

Hun er medlem af bestyrelsen i frimenigheden, der er tilknyttet Luthersk Mission og har menighedshuset Bethania på Vestergade i Spjald. Her udleveres julepakkerne til modtagerne 21. december.

- Så hygger vi os i et par timer med kaffe, småkager og julemusik. Det er der nogle, der er rigtigt glade for og tager deres børn med, mens andre blot ønsker at få julepakken udleveret ude ved døren. Det er helt fint med os, siger Åse Kristensen.

Fællesskab er et tilbud

Når årets ansøgninger er kommet ind senest den 10. december, finder menigheden ud af, hvor meget der skal købes ind til de forskellige familier. Pakkerne indeholder fødevarer og en lille julegave til børnene.

Julepakkerne udleveres sammen med en hilsen fra Spjald Frimenighed med oplysninger om, hvornår menigheden holder julegudstjenester.

- Nogle af de mennesker, der har brug for julehjælp, har måske også brug for et fællesskab, og det vil vi selvfølgelig meget gerne tilbyde dem. Men det er jo slet ikke en betingelse for at få hjælp. Vi har faktisk også talt om at tilbyde at holde juleaften i menighedshuset, men har hidtil vurderet, at det ikke er nødvendigt, fortæller Åse Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce