Annonce
Kultur

Spjald-børns åndedræt og seniorers fodtramp virker: Vestjysk musiker nomineret til jazzpris

Lars Greve i gang med at optage en flok Spjaldbørns åndedræt til den komposition, der nu har indbragt ham den flotte nominering til prisen som årets danske jazzkomponist. Arkivfoto Poul Osmundsen.
Saxofonisten og komponisten Lars Greve er nomineret til Danish Music Awards Jazz 2019 for projektet "Solhverv", der musikalsk søger at indfange Vestjyllands særlige ånd.

RINGKØBING: Når den danske jazzscene mandag 18. november åbner dørene på Bremen Teater i København for Danish Music Awards Jazz 2019, har den vestjyske saxofonist og komponist Lars Greve grund til ekstra sommerfugle i maven.

Ikke så meget, fordi hans band Girls In Airports, der har høstet internationale roser for deres unikke drømmende lyd, og har turneret i stort set hele verden, for første gange spiller til det prestigiøse arrangement; men fordi han selv er nomineret til prisen som årets danske jazzkomponist.

Det er han for projektet "Solhverv", som han gennemførte sammen med fotografen Fryd Frydendahl, og som senest er resulteret i et unikt bog- og musikværk.

Projektet var bakket op af Ringkøbing-Skjern Kommune, og kulturchef Per Høgh Sørensen er begejstret for, at Lars Greve nu er nomineret.

- Det er fantastisk flot og velfortjent, og her i kommunen er vi stolte over, at vi har været med til at støtte et projekt, som fører til, at komponisten bliver nomineret til en pris; jeg har ikke kendskab til, at det er sket for andre kommunalt støttede kulturprojekter, siger Per Høgh Sørensen.

Annonce

Lyden af Vestjylland

"Solhverv" blev til som et audiovisuelt portræt af Ringkøbing-Skjern Kommune, skabt imellem sommersolhvervet 2017 og 2018- så at sige "Lyden af Vestjylland".

Sammen med kommunens borgere skabte de to kunstnere musik- og billedværker på tværs af livssituationer, der resulterede i en udstilling, som i foråret 2018 blev vist forskellige steder i kommunen.

Værket blev til på noget usædvanlig vis. De to kunstnere med de vestjyske rødder ville portrættere den landsdel, hvor de var vokset op. Det gjorde de ved at følge vestjyder på tværs af livssituationer og sogneskel i kommunen for ordløst, via lyd, foto og videooptagelser at dokumentere fragmenter af livet i Vestjylland og årets gang for landsdelens beboere.

For eksempel optog Lars Greve børnenes åndedrag i Spjald Børnehave og fodtramp blandt aktivt motionerende seniorer i Videbæk, mens Fryd Frydendahl fotograferede deres hænder.

En spraglet komposition

Lars Greve er glad og stolt over nomineringen, men også lidt overrasket.

- Der er også en kategori, der hedder "årets særudgivelse", og umiddelbart ville jeg måske tro, at "Solhverv" ville høre ind herunder. Men jeg er selvfølgelig stolt over, at jeg er nomineret i kategorien "årets danske jazzkomponist", siger han.

"Solhverv" er en stor og spraglet komposition, hvor tilsammen måske 500 mennesker medvirker, hvorefter Lars Greve har samlet det hele i studiet.

- Det bærer nok præg af, at jeg har haft tiden til at fordybe mig og arbejde grundigt med værket, så håndværket er i orden; det er noget, "smagsdommerne" i jazzmiljøet sætter pris på, siger Lars Greve.

Et af målene med hele "Solhverv"-projektet var, at det ikke "bare" skulle være til glæde for folk i Ringkøbing-Skjern Kommune; det skulle også have en kvalitet, så det kunne nå ud over kommunegrænsen - og det ser altså ud til at være lykkedes.

Interesserede kan følge hele aftenen i Bremen live på DR's P8 Jazz.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce