Annonce
Danmark

Spiritusfirma: Spiritus er for billigt

United Drinks, der står bag Blå Gajol shot, mener der bør indføres faste priser på spiritus for at undgå priskrig på billige shots til unge under 18 år. Firmaet er desuden med på at hæve aldersgrænsen, så man skal være 18 år for at købe spiritus.

Forbud: Unge på 16 og 17 år bør slet ikke have adgang til nogen former for spiritus, mener VSOD, der varetager spiritusbranchens interesser.

United Drinks er en af de producenter, som udvikler shots, der har en alkoholprocent på 16,4. Altså et shot som 16- og 17-årige gerne må købe, for det ligger under grænsen på 16,5 procent. Thomas Anthon er direktør for United Drinks, og han er i bund og grund enig med VSOD i, at aldersgrænsen bør hæves. Han mener dog, problemet også ligger et andet sted:

- Det flyder med billigt spiritus og billige shots ude i nattelivet, hvor man kan få 10 shots for 100 kroner. Og unge mennesker på 16 og 17 år skal ikke lalle rundt i gaderne og drikke spiritus. Deres forældre aner det jo ikke. Og i forretningerne bliver det også solgt alt for billigt. Lad os få indført nogle faste minimumspriser, ligesom der er på cigaretter. Og en minimumsaldersgrænse for alkohol på 18 år, den siger vi også ja til, siger direktør Thomas Anthon.

Han er enig i, at alkohol ikke er godt for unge mennesker. Men hvorfor har United Drinks så udviklet et produkt, som går helt op til grænsen for, hvad en 16-årig må købe?

- Et enigt folketing vedtog i 2011, at unge på 16 og 17 år måtte købe produkter med en alkoholstyrke under 16,5 procent. Så ville vi da være et skarn, hvis vi ikke deltog i konkurrencen og sagde: Vi har også et produkt på 16,4 procent, siger Thomas Anton.

Annonce

Mest til de voksne

Hans firma, United Drinks, leverer mærkevare-shots af mærker som Gajol og Fischermans Friend, men produktet til det yngste publikum, udgør en meget lille del af forretningen, oplyser han:

- Vi leverer de fleste af vores Gajol shots med 30 procents alkohol til værtshusene som er en ældre kundegruppe, siger han.

En anden virksomhed, som har fat i det unge publikum, er Spritfabrikken i Kolding, som laver shots i stor stil under navne som for eksempel Små Blå og Små Gule. Avisen Danmark havde kontakt med Spritfabrikken tirsdag og sendte også spørgsmål til direktør, Hans Ulrik Winther Andersen. Han nåede dog ikke at svare før avisens deadline.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce