Annonce
Ringkøbing-Skjern

Spildevands-overløb: Ringkøbing-Skjern har godt styr på kloak-udslip - men kan blive bedre

Ringkøbing Renseanlæg - et af de fire renseanlæg, der om få år vil være tilbage i kommunen. Foto Poul Osmundsen.
Fornyet fokus på problemer med regnbetingede udslip fra spildevandssystemerne her i kommunen efter flere episoder landet over med udledninger af urenset spildevand.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Udslip af spildevand fra kloaksystemerne har den sidste tid trukket overskrifter i medierne. Især har det vakt forargelse, at Hovedstadens Forsyningsselskab planlagde at udlede 290.000 kubikmeter urenset spildevand til Øresund som følge af flytning af en kloakledning.

Den slags planlagte udslip er dog sjældne. Langt hyppigere er "regnbetingede udledninger" - det man kalder overløb, fortæller afdelingsleder Ivan Thesbjerg, Vand og Land, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det vil sige, at store mængder regnvand på kort tid overvælder kloaksystemerne, og at der lukkes urenset spildevand ud i vandmiljøet.

Ivan Thesbjerg har netop udarbejdet en rapport til teknik- og miljøudvalget, hvori han fortæller om denne type udledninger.

- Heldigvis har vi ikke store problemer med overløb her i kommunen; men de sker, og vi ønsker at minimere dem mest muligt, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

Ved denne type udslip tilføres der nemlig vandmiljøet uønskede næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og i nogle tilfælde giver det også problemer med vandkvaliteten i form af e-coli-bakterier.

Annonce

To typer udslip

Direktøren for Ringkøbing-Skjern Forsyning, Finn Jessen, fortæller, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor store mængder fortyndet men urenset spildevand der udledes til vandmiljøet her i kommunen.

Der er så mange tusinde udledningspunkter og overløbsbygværker, både lokalt og i Danmark, at det ville være komplet uoverkommeligt at installere måleapparatur på dem alle.

- Staten laver dog årligt modelberegninger af den samlede spildevandsudledning i Danmark fra regnbetingede udløb, siger han.

I virkeligheden er der tale om to typer udledninger, påpeger Ivan Thesbjerg:

- I nogle områder er regnvand og kloakvand adskilt, og i disse områder er det udelukkende regnvand, der strømmer af for eksempel hustage og veje, der udledes.

- I fælleskloakerede områder kaldes udledningerne for overløbsbygværker; herfra kan der udledes fortyndet urenset spildevand ved kraftig regn. Renseanlæggene løber ikke over; udledningen sker, inden vandet når anlægget.

Annonce

Kloak-separering

Det er kommunen, der har ansvaret for den overordnede spildevandsplan og Ringkøbing-Skjern Forsyning, der står for etablering og drift af kloaksystemer. Og det er netop for at undgå overløb, at forsyningen har satset på at adskille kloak- og regnvandsledninger, fastslår Finn Jessen.

Forsyningen er konstant i gang med kloaksepareringer forskellige steder; de seneste år især i Ringkøbing og lige for tiden blandt andet i Hvide Sande. Men der er stadig større bysamfund i kommunen, som har fælleskloak.

Finn Jessen understreger, at for så vidt kunne man beslutte at kloakseparere alle de områder, der endnu mangler, på få år.


Pilen har altid peget på landbruget, men der er altså også andre kilder, og det er vort ansvar at gøre noget ved dem. At få begrænset det samlede udslip er et fælles ansvar

John G. Christensen (S), formand for teknik- og miljøudvalget, Ringkøbing-Skjern Kommune.


- Men det ville blive meget dyrt, og der er kun forbrugerne til at betale, siger han.

Så indtil nu har kommunens og forsyningens strategi været at forbedre gradvist på en række områder, siger Ivan Thesbjerg.

Annonce

Færre renseanlæg

Ud over renovering og separering af spildevands- og regnvandssystemerne har det også handlet om at gøre spildevandsbehandlingen mere effektiv.

- Vi har inden for de sidste 10 år halveret antallet af renseanlæg fra 20 til 10 og har nedlagt de små renseanlæg, der har renset dårligst. Vi har også reduceret antallet af overløbsbygværker med 10 til de 58, der er i dag. Desuden er der 174 regnvandsløb uden regnvandsbassin og 49 regnvandsudløb med regnvandsbassin.

Som følge af alle disse tiltag er den samlede udledning fra renseanlæggene i Ringkøbing-Skjern Kommune mindsket fra 34 tons kvælstof til 32 tons kvælstof om året, og udledningen af fosfor er reduceret fra 2,7 tons til 1,7 tons.

En lang række store kloaksepareringsopgaver rundt om i kommunen - her Nørredige i Ringkøbing - minimerer problemet med udslip af kloakvand til vandmiljøet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Frem mod 2027 skal yderligere seks renseanlæg nedlægges, så der kun vil være anlæg tilbage i Tarm, Hvide Sande, Videbæk og Ringkøbing.

Det er også meningen, at der skal separeres 10 hektar fælleskloak pr. år, så også antallet af overløbsbygværker vil kunne reduceres.

Endelig har Ringkøbing-Skjern Forsyning en målsætning om, at der skal etableres det, man kalder flowmåling ved alle overløbsbygværker; det vil sige målinger af, hvor store udslippene rent faktisk er.

- I dag måles der ved 11 overløb, og vi forventer at montere måleudstyr ved yderligere fem overløb i 2020, siger Ivan Thesbjerg.

Annonce

Næringsstoffer

Udledningerne af eksempelvis kvælstof fra regnbetingede udledninger i Danmark anslås til 700 tons om året. Til sammenligning er den samlede udledning af kvælstof til vandmiljøet omkring 60.000 tons pr. år. Det er altså udledningerne fra det åbne land, der virkelig vejer tungt.

Ikke mindst landbruget har da også måttet stå for skud, når det gælder tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøet. Erhvervets organisationer har derfor som følge af historierne om udslip fra kloaksystemet peget på, at også andre bærer et ansvar.

- Pilen har altid peget på landbruget, men der er altså også andre kilder, og det er vort ansvar at gøre noget ved dem. At få begrænset det samlede udslip er et fælles ansvar, fastslår John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce