Annonce
Skjern

Spild af tid med møder om frivillige løsninger

Afslaget om at få tilladelse til at udvide produktionen kraftigt har foreløbig fået den konsekvens for Peder Larsen, at han har aflivet 2500 årstæver og måske bliver nødt til at aflive yderligere 2000 tæver inden længe. Arkivfoto.

Minkfarm. Minkfarmer Peder Larser undrer sig over, at skolen nu udvider for tredje gang i retning af hans minkfarm, hvis lugtgenerne er så alvorlige som antydet.

Der blev både i december og igen i januar holdt møder mellem minkfarmer Peder Larsen og efterskolens bestyrelse (repræsenteret ved bestyrelsesformand Erling Gaasdal) i forbindelse med Peder Larsens ønske om at få udvidet sin produktion kraftigt.

Annonce
Minkavler Peter Larsen på Uglbjergvej i Dejbjerg.

Møderne var frugtesløse.

»Det var spild af tid med forsøg på at finde løsninger og frivillige ordninger. Erling Gaasdal ville intet til trods for, at vi mødte frem med fire forslag. I forslag 1 indgår tilmed en reduktion af antallet af tæver med 33,3 procent. Vi har også foreslået plantning af et læbælte ind mod skolens sportsplads, som det har været ønsket fra skolebestyrelsens side. Ydermere har vi tilbudt etablering af en ny boldbane med en anden placering end den nuværende. Dermed vil boldbanen komme længere væk fra farmen. Vi har på alle mulige måder forsøgt at imødekomme naboskabet, der nu på glimrende vis har eksisteret gennem 27 år, men i denne situation har der ikke været bare været lidt velvilje i løsninger fra efterskolen,« siger Peder Larsen.

Det gælder overlevelse

Han kommer herefter ind på, at efterskolen nu rent faktisk for tredje gang er ved at rejse en tilbygning, der kommer tættere på minkfarmen på trods af bestyrelsens bekymringer for lugtgener.

Det sker, skønt der ligger ubenyttet jord i modsat retning.

»Ligesom efterskolen udvider for at overleve, gør vi det samme med minkfarmen, som er vort levebrød og en usikker branche, hvor priserne går op og ned hele tiden,« siger han.

Ingen klager fra byen

Da efterskolen i sin tid ytrede ønske om at lave en boldbane, fik den lov til at købe jorden dertil af den tidligere ejer for 10.000 kroner for så senere at få 8000 kroner retur som støtte til det gode formål, da ingen i sin vildeste fantasi havde forudset, at dette efterfølgende ville give problemer for minkfarmen.

»Vi har selv haft børn på efterskolen i seks år, og de tilbringer stadig meget af deres fritid med aktiviteter, der har tilknytning til skolen. De har aldrig hørt om klager over lugtgener fra minkfarmen. Der har gennem tiden været cirka 3000 forældrepar igennem systemet på Dejbjerglund Efterskole, og den eneste klage, der er modtaget, er kommet fra et ægtepar, der fungerer som konsulent for bestyrelsen. Der har dags dato heller ikke været klager af nogen art fra Dejbjerg by, der ligger tættere på farmen end efterskolen. Når efterskolen har haft brug for hjælp eller maskiner, har den aldrig fået nej, hvis vi har haft mulighed for at hjælpe. Vi gør alt for at have en pæn og ren farm, og vi gør alt for at bekæmpe fluer, da det heller ikke er i vores interesse, hvis der er mange fluer, eller lugtgener. Vi mangler dokumentation for lugtgenerne på efterskolen og finder, at det er på et udokumenteret grundlag at Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har givet afslag på vores ansøgning om miljøgodkendelse. Desuden må vi gå ud fra, at både elever og forældre ved, at de vælger en efterskole på landet - og der lugter det af vitaminer i ny og næ,« siger Peder Larsen og tilføjer at der i sommeren 2013 var særlige metrologiske omstændigheder, der burde tages med i vurderingen af sagen.

Vil have ledelsen på banen

Han er derfor meget uforstående over forløbet af sagen om udvidelsen af familiens minkfarm.

Han har af hensyn til det fortsatte naboskab haft behov for at belyse sagen fra hans side for alle på efterskolen, da al kommunikation er foregået gennem èn repræsentant fra bestyrelsen trods hans store ønske og forventning om, at også den daglige ledelse ville komme på banen og tage del i debatten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Sommerhusejer om paragraf 3-sagen: Det er en ommer, Hans Østergård

Læserbrev: Kære Hans Østergaard. Det er en lang forklaring, du giver i Dagbladet lørdag i sommerhussagen. Du kunne have udtrykt dig meget mere enkelt: UNDSKYLD! Undskyld for at Ringkøbing-Skjern Kommune alias Naturens Rige har forårsaget naturødelæggelser i et hidtil helt uset omfang. Undskyld fordi kommunen ikke på trods af advarselssignaler fra Ringkjøbing Amt, fra afgørelser i klagenævn mv. har forstået lovgivningen. Undskyld til de etablerede husejere, der gennem årerne har klaget til kommunen over nye ulovlige bebyggelser, men er blevet afvist. Undskyld til amtet for at påstå at den har et medansvar. Undskyld til Miljøministeriet for helt uden grundlag at misbruge et svarbrev fra 1994 fra ministeriet som forklaring på ulovlighederne. Og måske også undskyld til undertegnede, der henvendte sig personligt til dig (husker du ikke korrespondancen, kan den læses på www.bcinternational.dk/RKSK/brev-til-borgmesteren.pdf) om sagen i februar 2019, uden at jeg på noget tidspunkt efterfølgende har modtaget svar på min henvendelse. Hvis du havde læst min seneste redegørelse, Prøvelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes Baggrundsnotat, som også er tilgået kommunen, så ville du vide, at dit læserbrev indeholder bunker af fejlagtige påstande og faktuelle fejl (Notatet ses på www.bcinternatioinal.dk/RKSK/notat.pdf). Ringkjøbing Amt har ikke på noget tidspunkt givet den opfattelse, at Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke skulle finde anvendelse i de pågældende sommerhusområder. Tværtimod, hvilket der foreligger dokumentation for i min prøvelse af kommunens baggrundsnotat. Måtte man håbe, at der fortsat er personer fra det tidligere amt, der kan bevidne dette. Det fremgår ligeledes, at det brev, du henviser til fra Miljøministeriet, intet udtrykker, der giver belæg for de påstande, der fremføres om ministeriets rolle i sagen. Når ministeriet i en sag om kystbeskyttelse af kommunen får den opfattelse at 50 % af kommunens sommerhuse ligger i landzone er det helt naturligt at henstille til kommunen, at disse områder overgår til sommerhusområder, som det er meningen med zoneopdelingen. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke ved en sådan ændring stadig skal tages hensyn til beskyttelse af eventuelle §3 områder. Miljøministeriets brev siger intet, der kan opfattes anderledes. Du kalder de 11 områder for allerede ”rigt udbyggede sommerhusområder”. Efter kommunens egne oplysninger er der efterfølgende gennemført 596 ulovlige byggesager ud af i alt 750 ejendomme i disse områder. Det kræver vist en nærmere forklaring for at kunne opfattes som en bagatelagtig byggeaktivitet i områder, hvor der ikke må foretages nogen form for tilstandsændring. Hvis du havde læst nogle af Klagenævnets afgørelser, ville du vide, at også carporte, udhuse mv. opfattes som en tilstandsændring, der ikke kan gives dispensation til. Naturbeskyttelsesloven og de tilhørende vejledninger definerer meget klart, hvilke områder der er omfattet af loven. Og det fremgår tydeligt af utallige afgørelser gennem årerne fra Klagenævn, hvad konsekvensen er, hvis loven ikke overholdes. Afgørelser der også tilgår kommunen, uden at den tilsyneladende har interesseret sig for sagen. Hvis kommunen ikke læser det lovstof, den er sat til at forvalte, eller ikke forstår indholdet, kan det næppe henregnes under begrebet ”at være i god tro”. Det oplyses, at kommunen nu selv har forklaret sig til ministerierne efter at Danmarks Naturfredningsforening har rettet henvendelse til såvel miljøministeren som erhvervsministeren i sagen. Hvis denne forklaring bygger på de samme fejlagtige oplysninger om Ringkøbing Amt og Miljøministeriets påståede roller, skal det henstilles til kommunen at korrigere dette for at undgå at blive aldeles miskrediteret hos de statslige myndigheder. Der er i den foreliggende sag brug for alt andet end at fremstå utroværdig.

Annonce