Læserbrev

Spejderi: Fra nørderi til attraktivt tilbud

Læserbrev: Vi lever i dag i et samfund, hvor alt og alle skal være perfekt. Vores børn og unge skal helst have den nyeste iPhone og gå til de seje fritidsaktiviteter. For år tilbage var det helt almindeligt, at mange børn og unge gik til spejder. Men de sidste mange år har spejder lagt langt nede på listen over seje aktiviteter. I Skjern startede Pigespejder-arbejdet i 1942. De ville vise, at det var vigtigere end nogen sinde at stå sammen. Gruppen fungerede i rigtig mange år godt, men desværre er der i dag ikke rigtig noget tilbage.

Jeg har været spejder i Skjern i 23 år. Jeg er meget ked af, at det lokale pigespejderarbejder ikke længere fungerer som tidligere. Det ville have været fantastisk at have været flere seje pigespejdere afsted for at fejre 100 års jubilæum. Fredag den 4. maj havde de grønne pigespejdere i Danmark 100-års jubilæum. Her var flere end 2000 spejdere i alle aldre samlet i Århus for at fejre de 100 år. Et kæmpe optog ned gennem gågaden med tamburkorps og fane parade. Alle var glade og i fest humør. Prinsesse Benedikte holdt en smuk tale om pigespejderarbejdet i Danmark igennem 100 år.

Hele dagen var der spejderaktiviteter rundt om i Århus. De, som havde lyst, kunne prøve alt lige fra at lave gourmetmad over bål til at lære om, da oldemor var spejder. Hele dagen blev afsluttet med koncert og et smukt fakkeloptog, ind til domkirken i Århus.

Efter det store event i Århus er mit håb, at der i fremtiden igen vil komme gang i pigespejderarbejdet i Skjern. Jeg er sikker på, at der sidder en masse seje og friske piger som gerne ville have denne mulighed for det fællesskab. Så min opfordring er at vi sammen tager udfordringen, for et fremtidigt pigespejderarbejde.

Charlotte Pedersen ved optoget i Aarhus. Privatfoto
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce