Indland

Speciallæger vil gerne arbejde mere for at nedbringe lange ventetider

Jesper Krarup fra Aalborg overvejer at søge mod nord, hvis han ikke finder noget mere fast arbejde inden for øre-, næse- og halsområdet. Foto: Lasse Waarsøe Witt
De lange ventetider på måneder og i nogle tilfælde år for at komme til en speciallæge kan nedbringes. Mange af lægerne er på deltid, men vil gerne arbejde mere. Det viser en ny undersøgelse, som speciallægernes forening FAPS har lavet. En af lægerne er Jesper Krarup, øre-, næse- og halslæge fra Aalborg, der som vikar savner flere faste stillinger at søge. Sundhedsøkonom tvivler på hurtige løsninger til at nedbringe ventetider.

Brug de ressourcer, der er til rådighed blandt speciallægerne for at nedbringe ventetider på en række områder, lyder det fra Jesper Krarup, øre-, næse- og halslæge fra Aalborg.

Ventetiderne er stigende, og det kræver tålmodighed at komme til som patient. Det gælder blandt andet inden for øre-, næse- og halsområdet, hvor flere patienter tynger ventelisterne, og speciallægerne har svært ved at følge med efterspørgslen på behandling.

Inden for de seneste ti år er antallet af patienter over 60 år steget med 30 procent på øre-, næse- og halsområdet, samtidig med at antallet af speciallæger er faldet til omkring 150, og alene inden for de seneste to år er der blevet 10 færre speciallæger med et ydernummer på øre-, næse- og halsområdet. Det viser tal fra Sundhed.dk, som avisen Danmark har undersøgt.

Tallene undrer Jesper Krarup, som ikke har fast arbejde inden for feltet, men arbejder som vikar:

- Der bliver generelt flere patienter, og der kommer til at være behov for flere læger, ellers ender det med, at lægerne må løbe hurtigere, siger han.

Klar på at arbejde mere

Flere speciallæger er klar på at arbejde yderligere for at få kortere ventetider. Det viser en undersøgelse, som FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) har lavet i forbindelse med regeringens nye sundhedsreform, der blev vedtaget 30. marts.

Inden for børne- og ungepsykiatrien tilkendegiver 47 ud af 141 speciallæger, at de er interesseret i et ydernummer hos regionerne. I voksenpsykiatrien er 18 ud af 30 speciallæger, som arbejder med et deltidsydernummer i regionerne, interesseret i at etablere sig som fuldtidsydernummer. Størstedelen af de interesserede inden for psykiatrien er placeret i Region Hovedstaden.

Samlet set er der omkring 130 speciallæger, som arbejder med deltidsydernummer i regionerne fordelt på 15 forskellige specialområder. Et deltidsydernummer er ikke begrænset i timeantal, men de har et såkaldt omsætningsloft på omkring 1 million kroner om året.

Ifølge FAPS er der ikke nogen samlet opgørelse af, hvor mange speciallæger som kan arbejde mere, men de forklarer, at de får mange henvendelser fra deres medlemmer om det.

FAPS har heller ikke et samlet kendskab til, hvor mange speciallæger der arbejder i tidsbegrænsede vikariater, eller som er arbejdsløse.

Kan arbejde mere

I forbindelse med regeringens udspil til sundhedsreformen i januar i år gik FAPS (Foreningen af Praktiserende Speciallæger) i gang med at kortlægge, om speciallæger inden for psykiatrien kan arbejde mere.

Baggrunden var at undersøge, hvordan de lange ventetider kan nedbringes, og hvor der er store regionale forskelle i landet. På en række områder har især Region Nordjylland og Region Midtjylland over dobbelt så lange gennemsnitlige ventetider som Region Hovedstaden.

Kirsten Ilkjær, formand for FAPS, forklarer, at antallet af ydernumre i hver region spiller ind på ventetiden. Et ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson er tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring.

- Der er omkring 130 deltidsydernumre rundt om i landet for tiden, som kan konverteres til fuldtidsnumre, men det kræver, at regionerne ændrer det, siger hun.

Hun tilføjer, at FAPS løbende får henvendelser fra speciallæger på flere forskellige områder, også inden for øre, næse- og hals, som gerne vil gøre en ekstra indsats:

- Der er flere speciallæger, som står klar til at arbejde i speciallægepraksis. Det tager måske lidt længere tid at få dem besat i Nordjylland, men interessen er der, siger Kirsten Ilkjær.

Sundhedsøkonom og professor hos VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Jakob Kjellberg, er dog mere skeptisk over for hurtige løsninger til at nedbringe ventelisterne.

- Regionerne får ikke flere penge, og man vil være nødt til at tage personale ud fra sygehusene, som i forvejen behandler patienter, for at de kan arbejde som fuldtidsydernumre, siger han.

Overvejer udlandet

I 2017 blev den 43-årige speciallæge Jesper Krarup færdiguddannet på Aalborg Universitetshospital, og han har i de seneste par år haft flere vikariater i tidsbegrænsede perioder. Over de seneste 15 år har han i forbindelse med sin uddannelse og bagefter som færdiguddannet arbejdet i Fredericia, Aalborg, Norge, Viborg, Vejle, Aarhus, Hillerød, Holstebro og Aalborg igen.

- Jobsituationen var svær, efter at jeg blev færdiguddannet, og der bliver generelt ikke opslået mange stillinger inden for området, siger han.

Jesper Krarup har prøvet at finde arbejde flere forskellige steder i Jylland samt på Sjælland og Bornholm, og for tiden er han i to forskellige vikariater i både Region Nordjylland og Region Midtjylland.

- Det kan være en uge her og der, hvor der lige er noget. Jeg er meget fleksibel, og det er fint med vikariater, men jeg vil hellere have noget fast. Behandlingen og kontinuitet lider under de skiftende arbejdspladser, siger han.

Han har haft overvejelse om at rykke til Sverige eller Norge, hvor han har arbejdet før under sin uddannelse.

- Det er ikke seriøst endnu, men det ligger i tankerne for at få noget mere stabilitet, siger han.

Han synes, at det er mærkeligt at tvinge danske læger til udlandet i en situation med mangel og import af læger. For ham virker det også underligt, at man finder behov for uddannelse af mange nye læger, hvis ikke man ønsker at ansætte dem efterfølgende.

Jesper Krarup understreger, at det for ham ikke handler om økonomi, men en lyst til at hjælpe patienterne.

- Vi kan tjene godt i udlandet, men patienterne i Danmark har bekostet os en dyr uddannelse, så vi er selvfølgelig loyale over for dem, siger han og fortsætter:

- Jeg holder meget af mit arbejde og brænder for faget, og jeg vil gerne flytte rundt for at få mere at lave. Som speciallæger er vi fleksible, men på lang sigt kan man ikke piske rundt hele tiden fra det ene vikariat til det andet med lang kørselsafstand.

Kirsten Ilkjær, formand for FAPS, forklarer, at der er flere speciallæger, som har mod på at arbejde mere, hvis ydernumre slås op. PR-foto

Vil gøre en forandring

Jesper Krarup har forståelse for, at regionerne har et begrænset økonomisk råderum til at oprette nye ydernumre, men behovet gør det nødvendigt.

- Så længe der er så lange ventelister, er man nødt til at ansætte flere folk, siger han.

Adspurgt har det for ham ikke været en overvejelse at arbejde på andre områder end som speciallæge inden for øre-, næse- og halsområdet:

- Jeg synes, at det ville være ærgerligt at smide mere end 10 års uddannelse væk, og min basale uddannelse er desuden ved at være langt væk. Jeg vil gerne være med til at gøre en forandring inden for området, siger han.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce