Ringkøbing-Skjern

Spareforslag: Luk Streetparken og Makerspace

Streetparken i Skjern har mange brugere, men måske skal de ud at finde et andet sted. Arkivfoto: Jørn Deleuran
Mærkesager og stoltheder er med i det sparekatalog fra Dagtilbud og Undervisning, som børne- og familieudvalget nu skal kigge igennem.

RINGKØBING: 641 børn og unge skal måske tage deres skateboard under armen og finde et andet sted at dyrke deres hobby. I 2015 åbnede Streetparken i det gamle farveri i Skjern, men de 655.000, det årligt koster at drive parken, kan blive ofret i den kommunale sparerunde.

På området dagtilbud og undervisning skal børne- og familieudvalget nu ud og finde 10,3 mio. kroner i 2020, stigende til 35,5 millioner kroner i 2021, og når sparekataloget skal gennemses, så er det både mærkesager og stoltheder, der er kommet på listen over ting, der muligvis kan undværes.

Projekt Makerspace har i flere år åbnet elevernes verden for robotter, 3D-print og meget andet, som har gjort Ringkøbing-Skjern Kommune til frontløbere på nationalt plan. Indtil nu har det været finansieret via vækstforumsmidlerne, og planen er, at det skal overgå til børne- og familieudvalgets budgetramme fra 2020. Men Makerspace er også i sparekataloget og kan give en besparelse på 1,6 millioner kroner årligt.

Socialdemokratiet fik i forbindelse med budgetkonferencen afsat 1,5 millioner kroner årligt til at styrke 0-3 års området. Betragtningen var, at pengene kunne bruges til en forebyggende indsats, så udgifterne kunne blive færre på længere sigt. Nu er puljen i stedet i spil til at blive fjernet.

Også rengøringen på skoler og i dagtilbud er blevet til et spareforslag. Lidt over halvdelen af skolerne og dagtilbuddene benytter sig af den fælles udliciterede rengøringsaftale, mens den anden del har egne rengøringsassistenter ansat. Konsekvensen er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem budgettildeling og faktisk forbrug. Rengøringen er desuden billigere pr. kvadratmeter på de steder, der er under rengøringsaftalen, end på de steder, hvor der rengøres af egne ansatte. Hvis alle overgår til rengøringsaftalen, og budgettildelingen harmoniseres, kan der spares 5,2 millioner kroner.

Kigger på SFO

Flere spareforslag retter sig mod skolefritidsordningerne (SFO).

En af dem er at ændre på normeringen, så der kommer flere lukkedage i SFO'erne. Det får den konsekvens, at ansatte i turistbranchen vil få sværere ved at få passet deres børn i ferieperioderne. Det betyder også færre voksne, og det giver større sårbarhed ved sygdom i personalegruppen. Den besparelse andrager 1,2 millioner kroner.

Et andet forslag er at lukke SFO-klubberne for de 10-12-årige. Samlet set er der 260 børn, der benytter sig af tilbuddet, og der kan spares to millioner kroner. Som det hedder i spareforslaget, vil det medføre mindre kriminalitetsforebyggende voksenkontakt i barnets begyndende teenageår.

Hæver kommunen i stedet forældrebetalingsprocenten fra 51 procent til 55 procent på SFO og SFO-klubber, kan der hentes et provenu på samlet 1,1 million kroner.

En anden mulighed, der kan give 720.000 kroner ekstra pr. år, er at hæve forældrebetalingsprocenten i vuggestuerne fra 22 procent til 25 procent. Dermed kommer det op på det maksimale, som dagtilbudsloven foreskriver. Det betyder også, at tilskuddet til vuggestuebørn i private institutioner falder.

Herudover er der forslag om justeringer af budgetrammerne, og et forslag er også at afskedige en af de 12 konsulenter, der er i dagtilbud og undervisning, hvilket kan give en besparelse på 600.000 kroner årligt.

0/0
Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Nyt om erhvervsnavne

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce