Annonce
Ringkøbing

Spansk virksomhed etablerer sig i Ringkøbing-Skjern: 60 fleksjob på vej

På billedet ses fra venstre direktør José Ramón Martines Arias fra Soltra, jobkonsulent Seda Dodurga Sandahl og afdelingsleder Marc Lykke. Foto: Jørgen Kirk

Soltra bliver underleverandør til Vestas og vil beskæftige op mod 60 fleksjobbere - også flygtninge og handicappede er i målgruppen.

Ringkøbing-Skjern: Der er nye job på vej til Ringkøbing-Skjern Kommune.

I disse dage er direktør José Ramón Martinez Arias på besøg for at finde egnede lokaler til den spanske virksomhed Soltra.

Virksomheden skal efter planen i februar 2019 - nærmere bestemt i uge 8 - begynde montagen af elektriske og mekaniske komponenter som underleverandør til Vestas.

Soltra er i hele forløbet blevet hjulpet af afdelingen Virksomhedsservice hos Jobcenter Ringkøbing-Skjern. Opgaven med at "sælge" kommunen, finde lokaler og skaffe arbejdskraft er lagt i hænderne på jobkonsulent Seda Dodurga Sandahl.

- Det er en kæmpe ære at kunne byde en international virksomhed som Soltra velkommen til Ringkøbing-Skjern, siger Seda Dodurga Sandahl.

Hun skal nu rekruttere medarbejdere, og det bliver i første omgang fleksjobbere og dernæst flygtninge.

- Soltra er en virksomhed med en social tankegang, der gerne vil ansætte ledige og folk med nedsat arbejdsevne. Derfor vil 50 til 60 fleksjobbere blive tilbudt ansættelse. Også en mindre gruppe integrationsborgere vil blive ansat. Soltra vil også ansætte både psykisk og fysisk handicappede, siger Seda Dodurga Sandahl.

Kommunen vil tilbyde de pågældende borgere en opkvalificeringsperiode på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, så de bliver klar til beskæftigelsen hos Soltra.

- Det er et meget spændende projekt, og vi glæder os til at åbne en ny dør til en social og rummelig virksomhed for vores ledige borgere, siger jobkonsulent Seda Dodurga Sandahl.

Annonce

Samarbejde med Vestas

Soltra er hjemmehørende i Castilla y León i det nordlige Spanien og har desuden afdelinger i Mexico, Portugal og USA.

Firmaet blev grundlagt i 2000 i León, med det hovedformål at skabe jobs til personer med handicap. I øjeblikket beskæftiger Soltra næsten 400 mennesker i León, hvoraf 93 procent har en eller anden form for handicap.

Selskabet har tidligere samarbejdet med Vestas i Spanien. Direktør José Ramón Martinez Arias, der ikke i dag ønsker at udtale sig, har ifølge sin linkedin-profil været ansat hos Vestas fra 2000 og frem til 2012.

På firmaets hjemmeside fortælles, at Soltra "har besluttet at tage risikoen og foretage det internationale spring. Med det formål fortsat at skabe beskæftigelse for handicappede i provinsen León, vil Soltra flytte til Danmark for at fortsætte arbejdet med Vestas".

- Der er således underskrevet en aftale med Vestas om i Danmark at fortsætte aktiviteten, der indtil videre blev udført fra Villadangos del Páramo. Soltra har i nogen tid forhandlet om projektet for at oprette et servicevirksomhed ved Vestas hovedkontor i Danmark. Efter det danske selskabs beslutning om at opgive produktionen i León, besluttede Soltra at styrke sit forhold til det multinationale selskab i overbevisning om, at en del af aktiviteten kunne udføres fra León og vokse i fremtiden. Det handler om at holde kontakten med en kunde, der er vigtig, og udnytte de muligheder, vi fortsat tilbyder, siger Josean Idoeta, leder af Soltra, på hjemmesiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce