Annonce
Udland

Spanien går til valg: Hver tredje vælger har ikke bestemt sig

Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
Søndagens parlamentsvalg er et forsøg på at få brudt et langvarigt politisk dødvande i Spanien.

Spaniens to store partier - socialdemokraterne i Det Socialistiske Parti (PSOE) og det konservative Folkepartiet (PP) - kæmper om midtervælgerne ved søndagens parlamentsvalg.

Op mod en tredjedel af vælgerne er ifølge meningsmålinger usikre på, hvordan de vil stemme.

Den unge partileder i det konservative parti, Pablo Casado, nedtoner i valgkampens slutfase en hård retorik og søger mod midten, efter at han ved det seneste valg i april fik ført sit parti frem til det værste valgresultat nogensinde.

Socialdemokraterne under premierminister Pedro Sánchez står til igen at blive største parti, men uden klart flertal. Dermed er det centrale spørgsmål, hvorvidt der overhovedet kan blive dannet en koalition eller en mindretalsregering efter valget.

Trods flere måneders forhandlinger efter valget i april lykkedes det ikke for Sánchez at få dannet en koalitionsregering eller en fungerende mindretalsregering, hvilket fik ham til at udskrive søndagens valg.

PSOE står altså til at forblive det største parti, men vil ifølge meningsmålinger miste nogle af sine 123 mandater.

Krisen i Catalonien har spillet en dominerende rolle i debatten om Spaniens fremtid, og Sánchez har skruet op for retorikken mod separatisterne i det nordøstlige selvstyrende område.

Han håber, at en hård linje i konflikten vil få flere borgerlige til at støtte det socialdemokratiske PSOE.

Den 47-årige Sánchez lover lovændringer, så det bliver forbudt at organisere folkeafstemninger om selvstændighed, som det skete i Catalonien i 2017.

Men PSOE-lederen, som kom til magten i 2018 med støtte fra separatistiske catalanske parlamentsmedlemmer, får hård kritik fra de konservative og fra partiet Ciudadanos samt fra det voksende højrefløjsparti Vox.

Uroen om Catalonien har i stedet gjort partier på højrefløjen mere populære.

Spanien har været præget af politisk ustabilitet siden valget i december 2015, da de nye partier Ciudadanos og Unidas Podemos kom i parlamentet.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Sutsko giver lighed mellem kønnene i Nepal

Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce