Annonce
Udland

Spanien afviser at udlevere Venezuelas spionchef til USA

Pool/Reuters
Forsvarere sagde i retten, at USA kun kræver general udleveret for at få hemmelige oplysninger om Venezuela.

En spansk domstol afviser i en kendelse mandag en begæring fra USA om at få udleveret Venezuelas tidligere militære efterretningschef Hugo Carvajal.

Under en retssag i Madrid har den tidligere efterretningschef sagt, at de anklager, der er rejst mod ham i USA, er politisk motiverede. Anklagerne går blandt andet på narkosmugling.

Hans kendskab til hemmelige oplysninger om Venezuelas hær "kan potentielt vælte den siddende venezuelanske regering", sagde Carvajals forsvarer i retten.

Carvajal blev anholdt af spansk politi i april efter anmodning fra Washington. USA sagde, at han var eftersøgt for narkokriminalitet.

- Amerikanerne ønsker kun at få fat i informationer. De er ikke optaget af at straffe en kriminel, sagde advokaten María Dolores Argüelles til panelet af tre dommere, som behandlede sagen om udlevering eller ej.

Carvajal var allieret med Venezuelas afdøde leder Hugo Chávez. Han har vendt sig mod den siddende præsident, Nicolás Maduro, som kom til magten i 2013.

Domstolen fastslog, at den tidligere spionchef løslades fra fængslet, hvor han har ventet på retssagen om udlevering. Men det stod ikke klart, om han ville blive sat på fri fod øjeblikkeligt.

Den spanske regering kan omgøre beslutningen, men den følger almindeligvis domstolens afgørelser.

Carvajal har afvist beskyldninger om, at han skulle have hjulpet Farc-oprørsbevægelsen i Colombia med at smugle kokain til USA.

I over et årti var Carvajal leder af det venezuelanske militærs efterretningsvæsen.

Han flygtede til Spanien tidligere i år efter offentligt at have udtryk støtte til oppositionen mod Maduro.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce