forside

Spænding om straffen i blodtapper-sag: Kan Skjern-mor komme på fri fod i dag?

Arkivfoto/Poul Bülow

Herning: Da dommen lød på skyldig i mishandling af sit eget barn efter voldsparagraffen 245, der åbner op for fængsel i seks år, brød den 36-årige mor sammen i gråd og måtte på rystende ben føres ud af retten med sine forældres beskyttende arme om sig.

Efter at have sundet sig, vendte hun tilbage til retten, hvorpå hendes forsvarer René Knudsen i sin stærke procedure skabte noget, der mindede om optimisme hos familien og veninderne, der har støttet deres datter og veninde siden retssagens begyndelse. Efter hans tale uddelte den tiltalte masser af kram - uden tårer - til veninderne.

Anklager Pia Koudahl havde inden da slået den hårde tone an og forlangt den 36-årige kvinde idømt fire års fængsel, fordi der ifølge hende lå mange skærpende omstændigheder bag de fem års blodtapninger.

"Det var et massivt og langvarigt omsorgssvigt" sagde anklageren og gjorde nævninge og dommere opmærksom på, at rigsadvokaten også havde meddelt, at det var en skærpende omstændighed, når volden begås mod et værgeløst barn.

Samtidig havde metalerklæringen fastslået, at diagnosen Münchhausen by Proxy ikke er nogen sygdom, der berettiger til andet end en fængselsstraf.

Forsvarer René Knudsen talte derimod til hjertet.

- Vi har en retsfølelse, så hvis en kvinde udsættes for voldtægt, forventer hun, at retten slår hårdt ned på den skyldige. Det er den enkelte persons retsfølelse, at vi straffer nogle, der ikke opfører sig ordentligt. Men den forurettede i denne sag er jo sønnen. Tilsiger hans retsfølselse, at hans mor skal have en en hård straf? Sønnen har forklaret retten, at "jeg savner min mor". Og vi hørte vidnet fra skolen sige, at hun noterede sig psykisk skade hos drengen, fordi hans mor ikke er der. Hans reservemor kan se det på ham. Det skal I drage med, når I udmåler straffen. Det tjener ikke skadelidte, at hans mor sidder i fængsel, sagde forsvareren.

Han mente, at sagen har trukket urimeligt langt ud, og at systemet var løbet løbsk med det resultat, at den 36-årige kvinde havde sidde varetægtsfængslet i 16 måneder siden sin anholdelse. I den tid har hun ikke været ud af arresten en eneste gang, fortalte forsvareren, og hun har måtte nøjes med besøg af sin familie og børn to gange om måneden af en times varighed, endda overvåget af en politimand.

- Tiltalte skal ud til sin familie nu og have en god dialog med sine børn og sin eksmand. Hun har behov for at være mor igen, og hendes børn har behov for, hun kommer ud. Hvor meget mener nævningene, at det tjener hendes børn, at hun sendes i fængsel et år mere. En løsladelse i dag vil være svarer til en dom på to års fængsel og det vil være en rigtig sanktion, sagde René Knudsen.

Da kvinden har siddet 16 måneder i varetægtsfængsel, har hun sonet to tredjedele af straffen, hvis hun idømmes to års fængsel og kan derfor løslades. Idømmes hun fire år, skal hun sendes til videre afsoning.

Når den tiltalte bliver løsladt, vil hun flytte ind til sine forældre, forklarede hun retten.

Straffen ventes afsagt klokken 13.30.

0/0
Hvide Sande

Ny Lalandia-feriepark skyder hussalget i gang til pinse

Skjern

Aktivitetsdag ryster efterskoleelever og handicappede sammen

Skjern Håndbold

Tilbageslag for Skjern Håndbold i slutspillet

Ringkøbing-Skjern

Efter en knastør april: Nu tørster landmændene efter regn

Kultur For abonnenter

Interview med Niels Skousen: - Ingen aner, hvad der sker i morgen

Leder For abonnenter

Bøhtosserne og de sande demokrater

Spalte op og spalte ned er der blevet skrevet om koranafbrændings-tossen. Du ved; ham der fuldt bevidst går efter at lave sine demonstrationer på måder og på steder, hvor hans iskolde og desværre alt for ofte ganske korrekte kalkule er, at bål-og-brand-tosser vil gribe den kærkomne anledning til at lade sig krænke så tilpas meget, at det efter deres indskrænkede verdensopfattelse berettiger til larm i gaden. Og dermed får bål-og-brand-tosserne på imponerende vis bekræftet koranafbrændings-tossens pointe - hvis ellers pointe ikke kan siges at være et alt for pænt ord for den verdensopfattelse, som hadprædikanter af alle farver abonnerer på. Faktisk er der både sagt og skrevet mere end rigeligt om Rasmus Paludan. Derfor er hovedpersonerne i disse linjer ikke hverken den ene eller den anden part i bøhtosse-krigen. Det handler tværtimod om demokratisk forståelse ført ud i en ualmindeligt fornem praksis - og om et par seje gutter fra Holstebro, Abbas Maanaki og Ergin Dogan. De to stod bag et vellykket arrangement i Trekanten i Holstebro, hvor de fik beboerne til at samles om pizza, fodbold og lørdagshygge i stedet for at stille op som medvirkende i provokatørens omrejsende cirkus, der var varslet til at ankomme til byen en lørdag i april. Dermed faldt det sture, sture provkationsnummer til jorden med et stille plask - ganske som den slags har fortjent. Maanaki og Dogan er begge som teenagere kommet i ungdomsklubben Jættehøj og forklarer, hvordan værdierne, de lærte der, var afsæt for deres fredelige moddemonstration: Rasmus Paludan skulle have lov at bruge sin ytringsfrihed til at sige, hvad han ville - men de to brugte deres ytringsfrihed til at argumentere for, at alle lod ham stå alene med sine provokationer og sin dyre politibeskyttelse. En beskyttelse, som der i Holstebro ikke blev den fjerneste brug for. Missionen lykkedes nemlig over al forventning, og der var efterfølgende stor ros fra politikommissær Lilian Jensen, som i Dagbladet Holstebro erklærede sig "pavestolt af den præventive indsats, vi så fra beboerne". Hvor ville det dog være fantastisk, hvis 'Holstebro-modellen' kunne brede sig til andre steder i landet. Københavnske Nørrebro kunne for eksempel lære en hel del. Som Ergin Dogan siger: "Det, Rasmus Paludan står for, er ikke de værdier, som vi har lært at kende i Jættehøj og på arbejdsmarkedet. Vi er bare med til at sprede hans retorik og had, når vi lader os provokere. Han ved udmærket, hvilke knapper han skal trykke på, så det eksploderer. Og jeg tror, det er hans formål." Jeg tror, Ergin Dogan har ret - og siger tak til ham, til Abbas Maanaki og til lærere og pædagoger som dem i ungdomsklubben Jættehøj, fordi de på forbilledlig vis formår at vise, hvad demokrati vil sige i virkelighedens verden.

Ringkøbing-Skjern

Mange hunde bidt af hugorme – Tulle døde af det

Hvide Sande

Parken-rigmænd dukker op til pølser: Lalandia i Søndervig gør klar til rejsegilde

Ringkøbing-Skjern

Nysåede græsfrø var udsatte i tirsdagens storm

Ringkøbing-Skjern

Forstander på lukningstruet VUC: Vi er pressede