Annonce
Ringkøbing-Skjern

100 svedende hårde kilometer: "Spændende rejse" ventede 80 ultraløbere på vej Ringkøbing Fjord rundt

RINGKØBING: - Det bliver en spændende rejse.

Dagens vestjyske underdrivelse tilhører vist tre dristige kvinder fra Skjern: Anette Lotterup Nielsen, Anita Løvenhardt og Anette Axelsen, der lørdag morgen klokken 7.30 begav sig ud på et fysisk og psykisk udfordrende eventyr, de færreste vist tør give sig i kast med:

De deltager i lørdagens Ultraløb Ringkøbing Fjord Rundt på 100 kilometer distancen!

De tre vestjyske kvinder er medlemmer af Skjern Løbeklub, og er erfarne løbere, der alle har løbet maraton. Men fra 42,2 kilometer til 100 kilometer er der et stykke vej. Så hvad får dem til at deltage i en sådan udfordring?

- Det spørger vi også os selv om! Men vi har egentlig længe talt om at deltage, og tog beslutningen i maj, siger Anette Nielsen.

Anette Nielsen, Anita Løvenhardt og Anette Axelsen er dog enige om, at det drejer sig om at komme helt ud på og over grænsen.

- Der er mange ubekendte, når man deltager i sådan et løb, men det er vanvittigt spændende at give sig selv sådan en udfordring, siger Anette Axelsen.

- Vi har haft mange løbeture sammen, og vi har aftalt at følges ad, så langt vi kan, så må vi se, tilføjer Anita Løvenhardt.

Annonce
Svend Dalgaard fra Ringkøbing gør klar til at løbe fjorden rundt for tredje gang; eller rettere fjerde, for han deltog også i vinterens Cannonballløb.

Vestjyske veteraner

De tre kvinder fra Skjern var ikke de eneste lokale, der havde kastet sig ud i ultraløbs-eventyret.

To andre deltagere, Svend Dalgaard fra Ringkøbing og Thomas Lykkeberg fra Spjald havde før været med. Svend faktisk de to foregående gange, mens Thomas vandt løbet i 2017.

- Det gør jeg ikke i år; der er mange flere med, og for mig handler det om, at det skal være en hyggetur; jeg skal have mig en god snak med Svend, fastslog Thomas Lykkeberg med et smil, mens han satte et rundstykke til livs før starten.

Den snak glædede Svend Dalgaard sig til.

- Man har masser af tid til at snakke med folk på så lang en tur, fastslog han.

- Jeg føler mig så klar, som jeg kan blive; så må vi se, hvordan det går, fortsatte Svend Dalgaard.

Alle deltagerne var enige om en ting: Varmen bliver den stor udfordring. Der var tåge fra morgenen af, men udsigten til temperaturer på 25-26 grader ude på ruten kunne godt give betænkeligheder.

- Man skal i alt fald sørge for at få drukket nok undervejs, sagde Svend Dalgaard.

Rekordmange deltagere

Løbets arrangør, Thomas Lønbæk, kunne glæde sig over, at aldrig har så mange været med til løbet før. Klokken 7.30 kunne han sende ikke færre end 80 løbere fra 10 forskellige nationer ud på 100 kilometerruten.

Men løbet tilbyder også flere andre distancer:

Klokken 11.00 starter Ringkøbing Fjord Rundt 60 kilometer fra Bork Havn, klokken 16.00 starter Ringkøbing Fjord Maraton fra Kongevejens Stadion, og Klokken 18.00 lyder startskuddet til Ringkøbing Fjord Halvmaraton.

Første løber ventes i mål omkring klokken 17.00 og sidste løber omkring klokken 22.30.

Interesserede er meget velkomne til at kigge forbi Kongevejens Stadion i løbet af dagen og aftenen for at kigge på og heppe på løberne, og det samme gælder selvfølgelig ude på ruten, understreger Thomas Lønbæk.

De hårdt prøvede løbere har brug for al den opmuntring de kan få, så klapsalver og opmuntrende tilråb er mere end velkomne!

Thomas Lykkeberg fra Spjald får sig lige nogle hurtige kulhydrater inden start på løbet.
Klar til at løbe fjorden rundt: Anette Nielsen, Anita Løvenhardt og Anette Axelsen fra Skjern kastede sig ud i deres livs fysiske udfordring Foto Poul Osmundsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce