Annonce
Interview

Soulaima Gourani: Fremtiden? Den kan bare komme an

Soulaima Gourani er begejstret for fremtidens mange muligheder, og det bør vi også være i Danmark, selvom vi ikke bor i Silicon Valley, som hun. Fremtiden kommer nemlig - om vi vil det eller ej, og vi kan lige så godt være parate, mener hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fremtiden ser både lys og positiv ud, hvis du spørger Soulaima Gourani. For selvom det arbejdsmarked, vi har i dag, kommer til at ændre sig markant i løbet af de næste 10 år, og tusindvis af job vil forsvinde, vil både job og arbejdsmarked blive erstattet af noget nyt - og bedre. Det har Soulaima Gourani skrevet om i bogen "Design din fremtid".

ODENSE: Det er som om, der findes to fortællinger om forfatter, foredragsholder, virksomhedsejer og -rådgiver Soulaima Gourani.

Der er den Soulaima, der er opkaldt efter en robåd i Kerteminde og er datter af en ufaglært dansk kvinde og en sømand fra Marokko. Den Soulaima, der voksede op i både Munkebo og Vollsmose, gik på teknisk skole og som, da hun arbejdsløs efter endt videregående uddannelse og stod på bistandskontoret i Odense, fik at vide, at "man kunne da bruge hende til at male stakit".

Og så er der den Soulaima, hvis far uddannede sig til ingeniør i Danmark. Den Soulaima, som overhovedet ikke skulle male stakitter, men i stedet rejste ud i verden, bosatte sig i både Schweiz, Norge og Luxembourg og tog lederkurser på Harvard University.

Den Soulaima, der i dag bor i hjertet af Silicon Valley i Californien, hvor hun ejer fire start-ups, rådgiver virksomheder og skriver bøger som "Design din fremtid".

Annonce
Halvdelen af Apples medarbejdere har ikke engang en gymnasial uddannelse, fordi direktøren Tim Cook mener, at gymnasier og videregående uddannelser er håbløse, for det, vi uddanner folk til, er ikke de kvalifikationer, han skal bruge.

Soulaima Gourani

Drop videregående uddannelser

- Jeg har ikke noget traditionelt talent. I Danmark kunne man ikke se, at jeg havde et talent, og derfor rejste jeg til udlandet. Her fik jeg lov til at flyve lidt hurtigere og lidt mere frit, fordi jeg fik muligheden for at bevise, at det, jeg kan komme langt på, det er hårdt arbejde, flid og fokus - og ikke så meget på mine karakterer fra folkeskolen eller teknisk skole, fortæller Soulaima Gourani, der er i Danmark for at promovere sin nye bog "Design din fremtid".

En af hendes hovedpointer med bogen er, at vi, ligesom hende, kan designe vores egen fremtid. Især hvis vi ikke passer ind i de traditionelle rammer for et arbejdsliv.

- Lige nu har vi historisk mange uden for arbejdsmarkedet. Det er en vigtig pointe, fordi noget tyder på, at dem, der bliver sat bagud, er dem, der har længere videregående uddannelser. Dem, der har læst sig til en position i samfundet og mener, at de er berettigede i at have succes. Halvdelen af Apples medarbejdere har ikke engang en gymnasial uddannelse, fordi direktøren Tim Cook mener, at gymnasier og videregående uddannelser er håbløse, for det, vi uddanner folk til, er ikke de kvalifikationer, han skal bruge. Han skal bruge computervidenskab, robotics, AI og kodning, siger hun.

Selvkørende biler

Det traditionelle arbejdsmarked kommer altså til at ændre sig markant de næste 10 år, og job forsvinder. Men det betyder ikke højere arbejdsløshed, for der vil komme masser af andre job. Nye job, som vi endnu ikke kan forestille os.

Et eksempel på det er den amerikanske bilservice Uber, fortæller Soulaima Gourani.

- Uber forstyrrede taxabranchen. Der fik vi at mærke, at der overnight kan komme en helt ny spiller. Og det kan være skræmmende, når vi ikke kan se konkurrencen, for vi kan ikke se, hvor den kommer fra. Så det overrasker os, når en 16-årig pludselig kan finde på noget, der forstyrrer en hel industri. Min bog er derfor et brev hjem til Danmark, for vi er nødt til at snakke om, hvordan vi kan beskytte menneskene bag jobbene - og ikke kun beskytte deres job.

- Taxachaufføren er et godt sted at starte; vi ved, at selvkørende biler i danske gader er et faktum om 10 år. Selvfølgelig har vi selvkørende biler i 2030. Da Uber kom til Danmark, forbød vi det, fordi vi sagde, de ikke betalte skat. Men det handlede ikke om Uber, det handlede om, at vi gik ind og beskyttede taxachaufførenes job. Det, vi også er nødt til at beskytte, det er mennesket taxachaufføren, for hvad skal han eller hun lave, når det job forsvinder?

Soulaima Gourani

  • Soulaima Gourani er født i 1975 i Marokko og kom til Danmark, da hun var få måneder gammel.
  • Hun blev i 2010 kåret som Danmarks bedste foredragsholder i kategorien "Trends og Tendenser" og senere udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum.
  • Hun ejer fire start-ups i USA, hvor hun også rådgiver virksomheder, er forfatter og foredragsholder.
  • Soulaima Gourani mødte sin mand, folkeskolelæreren Brian, i en bybus i Odense.
  • I dag har de været sammen i 24 år og bor i Palo Alto i Californien med deres to børn på 9 og 11.
  • "Design din fremtid" er hendes tredje bog.

Ministerium for fremtiden

Derfor mener Soulaima Gourani blandt andet, at vi burde have et fremtidsministerium, og enhver virksomhed burde have en slags fremtidsforsker ansat. For hvis vi ikke undersøger, hvad der sker rundt omkring, hvis vi ikke kigger til lande som for eksempel Kina, som allerede er hoppet ind i fremtiden, bliver vi sat bag om dansen.

- Fremtiden blev ikke nævnt med ét ord i den nyligt overståede valgkamp. Jo, miljø. Men det er bare én af seks megatrends, der rammer os. Og hvad så med alt det andet?

- Jeg mener, at det er nu, Danmark skal beslutte, om vi vil gå forrest eller bagerst. Vi skal ikke være urolige. Jeg er positiv omkring fremtiden. Meget positiv. Den bliver rigtig god for dig og mig - fordi vi kan designe den med det, vi har lyst til, og det vi kan holde til.

- Det arbejdsmarked vi har i dag, kan de fleste faktisk ikke holde til. Vi er nedslidte, har depressioner og angst. Fremtiden handler blandt andet om, at kedelige, farlige og beskidte job forsvinder - og der kommer nye istedet. Det har vi da ikke noget imod, vel? spørger Soulaima Gourani retorisk.

Sådan fremtidssikrer du din virksomhed

Hvad kan man gøre for at få sin virksomhed godt med ind i fremtiden? Soulaima Gourani har tre tip:

  1. - Det er vigtigt, at man spotter tendenserne. Man kan eventuelt ansætte en, der er dedikeret til at gøre det. Det kan sagtens være en, der kommer hver tredje måned og siger "det her skal I holde øje med".
  2. - Man skal sørge for at efteruddanne sine medarbejdere. Forskning viser, at langt de fleste virksomheder investerer langt mindre i uddannelse og efteruddannelse, end de burde.
  3. - Vi skal sørge for at finde ud af, hvem vi skal bruge fem år fra nu og ikke bare, hvem vi skal bruge i dag og i morgen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce