Ringkøbing

Sosu-medarbejdere skal på efteruddannelse - studenter får jobtilbud

Bliver du student til sommer og har planer om et sabbatår, så er Ringkøbing-Skjern Kommune klar med et jobtilbud. Pressefoto

Allerede inden studenterne om et par måneder svinger huerne, bliver de mødt med et jobtilbud fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 500 social- og sundhedsmedarbejdere skal på efteruddannelse, så kommunen søger 50 vikarer og håber, at de unge vil overveje en sundhedsuddannelse bagefter.

Ringkøbing-Skjern: I det daglige arbejde med borgere har social- og sundhedsmedarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune oplevet, at de traditionelle pleje- og omsorgsopgaver fylder mindre og mindre.

I stedet er det i stigende grad psykiatriske sygdomme, misbrugsproblematikker, angst- eller depressionslidelser, borgerne kommer med.

Derfor har det været et udbredt ønske blandt social- og sundhedsmedarbejderne at få mere viden om psykiatriske diagnoser.

Derfor har kommunens sundheds- og omsorgsafdeling i samarbejde med social- og sundhedsskolen i Herning tilrettelagt et fem dages kursusforløb om psykiatriske problemstillinger for alle ca. 330 social- og sundhedshjælpere samt hjemmehjælpere, mens de ca. 220 social- og sundhedsassistenter får et fem dages kompetenceløft med fokus på misbrugsproblematikker hos sindslidende borgere.

Kursus og jobtilbud

Kompetenceforløbene for Ringkøbing-Skjern Kommunes godt 500 social- og sundhedsmedarbejdere tilrettelægges i samarbejde med Social- og sundhedsskolen i Herning og starter i august 2018.Social- og sundhedshjælpere er medarbejdere med en 14 måneder lang uddannelse i hverdagspleje og -omsorg.

Social- og sundhedsassistenterne har været igennem en bredere uddannelse, der på 34 måneder inkluderer sygepleje og en klinisk tilgang til pleje og omsorgsopgaver.

Ringkøbing-Skjern Kommune søger ca. 50 friske unge fra juli eller august 2018 til og med januar eller februar 2019.

Ekstra fokus på dialog

Som opfølgning vil begge grupper få et tre dages kursus i anerkendende pædagogik og kommunikation i dialogen med borgeren.

- Vi er i kontakt med rigtig mange søde ældre, der bare skal have lidt hjælp til at få dagen til at fungere. Men mange af vores borgere er også komplekse med blandingsdiagnoser, og har måske haft en psykisk diagnose livet igennem, som kommer til udtryk, fordi de er blevet demente og ikke længere mestrer hverdagen, siger Birgitte Gyldenberg, enhedsleder på Fjordparken Ældrecenter i Ringkøbing, i en pressemeddelelse.

God erfaring til cv'et

Kompetenceløftet kommer til at ske i et fælles rul og løbende over otte måneder.

- Sosu-medarbejderne løber allerede stærkt i deres dagligdag, så det siger sig selv, at vi ikke kan sende alle ca. 550 sosu-medarbejdere på efteruddannelse i otte dage hver, uden at det efterlader store huller i vagtplanen, siger Birthe Nyrup Dahl, uddannelsesansvarlig i sundhed og omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune,

Derfor håber Birthe Nyrup Dahl og kommunen, at mange af de nye studenter har lyst til at træde til som vikarer.

- Vi skal bruge ca. 50 friske unge i 6-8 måneder. De vil få en god introduktion til arbejdet i ældreplejen eller på et ældrecenter, og vi kan godt garantere vikarerne, at de får et job med indhold og mening, en pæn løn og en god portion erfaring på cv'et, siger Birthe Nyrup Dahl.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce