Danmark

Sorte skyer over DF: Jagten på DF’s stemmer er gået ind i det sydjyske

DF-leder Kristian Thulesen Dahl må erkende, at der er sorte skyer over Dansk Folkeparti for tiden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dansk Folkeparti fik i 2015 sit bedste folketingsvalg nogensinde, men friske meningsmålinger viser, at DF kan risikere næsten en halvering 5. juni. I Aabenraa kæmper to folketingskandidater for henholdsvis Nye Borgerlige og Socialdemokratiet om DF’s vælgere i byen, hvor partiet fik størst opbakning for fire år siden.

Valgkamp: - Mojn, vi håber på et godt valg.

Forbipasserende giver hånd og støtte til Jan Køpke Christensen i Aabenraas gågade. Som folketingskandidat for Nye Borgerlige i den lokale kreds har han bidt mærke i, at der er interesse for partiet blandt vælgerne og noteret, at Dansk Folkeparti går tilbage i meningsmålingerne.

- Jeg er blevet taget godt imod blandt mange. Der er selvfølgelig også nogle, som bliver sure, når jeg deler flyers ud, men jeg mærker, at folk er trætte af den førte udlændingepolitik på Christiansborg, siger han.

Også hjemme hos den socialdemokratiske folketingskandidat Theis Kylling Hommeltoft i Aabenraa er meningsmålingerne med rød bloks fremgang blevet nøje studeret i de seneste uger.

- Socialdemokratiet har lagt en stil, som mange folk kan forstå på udlændingeområdet med at få styr på asylforholdene, og jeg tror, at vælgerne er trætte af den regeringspolitik, der bliver ført, siger han.

Den 34-årige familiefar til fire børn stiller op til folketingsvalget for første gang, og han håber på at kunne være med til at bremse Dansk Folkepartis fremgang fra det seneste valg.

- Det var uden tvivl et protestvalg i 2015 i forhold til de gamle, etablerede partier med Dansk Folkepartis fremgang, og jeg havde nok lidt frygtet, at det ville ske, fordi partiet kunne give udtryk for en land/by-problematik, siger han.

Her fik Dansk Folkeparti flest stemmer ved folketingsvalget i 2015

1. Aabenraa: 31,8 procent

2. Sønderborg: 30,4 procent

3. Hedensted: 30,3 procent

4. Vejen: 30 procent

5. Fredericia: 29,8 procent

Kilde: KMD

- Greb ikke chancen

Dansk Folkeparti fik ved det seneste valg i 2015 over hver femte stemme og blev landets næststørste efter Socialdemokratiet. Selv om Venstre kunne generobre regeringsmagten fra Socialdemokratiet og De Radikale, måtte det borgerlige regeringsparti sige farvel til 13 mandater, mens DF fik 15 nye taburetter på Christiansborg.

En del af Dansk Folkepartis fremgang i 2015 skulle især ses i Region Sjælland uden for København og i det syd- og sønderjyske. Partiet høstede mere end 30 procent af stemmerne i fire af valgkredsene, heriblandt i Aabenraa, og Dansk Folkeparti blev størst i 11 ud af 13 af de sydjyske kredse.

- Det var lidt pinligt pludselig at skulle sige, at man kommer fra det sønderjyske. Medierne var med til at stigmatisere området med "det gule Sønderjylland", men vi skal stadig huske, at over to tredjedele jo ikke stemte på Dansk Folkeparti, siger Theis Kylling Hommeltoft.

Hos den 64-årige folketingskandidat for Nye Borgerlige Jan Køpke Christensen er der enighed om, at folketingsvalget for fire år siden var et opråb fra mange vælgere.

- Alle partier kommer frem som en protest, ved at der er utilfredshed med tingene. Det så vi eksempelvis ved brexit. I Danmark er flere vælgere skuffede over Dansk Folkepartis vage linje, og at partiet ikke greb chancen og tog ansvaret, siger han.

Jan Køpke Christensen sad i ni år i Folketinget for Fremskridtspartiet i årene 1989-1998, men da partiet forsvandt ud af Christiansborg, og Dansk Folkeparti overtog flere af vælgerne i slutningen af 1990’erne, valgte han ikke at fortsætte i DF. I stedet meldte han sig ind hos Det Konservative Folkeparti i en årrække og gik videre over i Venstre, inden han meldte sig hos Nye Borgerlige i 2016.

- Der var nogle interne uenigheder med linjen hos Dansk Folkeparti, som gjorde, at jeg ikke ville være med dér, men med Nye Borgerlige kan jeg ikke pege på noget i partiprogrammet, som jeg er uenig i, siger han.

- Men den politik som Dansk Folkeparti har lagt, med asylstramninger og grænsekontrol, er vel den samme, som I har i Nye Borgerlige?

- Nej, vi vil også have fuld grænsekontrol ud af landet modsat DF, og da flygtninge gik på motorvejen i 2015, sagde DF ikke "fuldt asylstop". Hvis de havde skredet ind, ville der ikke have været brug for os i dag, siger Jan Køpke Christensen om sit parti, Nye Borgerlige.

Optimistiske på valg

Theis Kylling Hommeltoft har til gengæld ikke meget til overs for grænsekontrollen, der foregår ved den dansk-tyske grænse 25 kilometer fra Aabenraa.

- Jeg synes, at det er en dyr symbolpolitik og uden reel effekt. Jeg vil i stedet gerne ind og gøre en forskel for sønderjyderne, eksempelvis med fokus på klimapolitikken, som der er behov for, siger han.

Frem mod valgdagen skal både Jan Køpke Christensen og Theis Kylling Hommeltoft til flere vælgermøder, og begge er optimistiske i troen på, at det bliver et godt valg.

- Aabenraa er en usikker kreds, men nu må vi se med de personlige stemmer, siger Theis Kylling Hommeltoft.

- Jeg bliver lykkelig, hvis Nye Borgerlige kommer ind, siger Jan Køpke Christensen.

I Aabenraas gågade bliver der arbejdet hos folketingskandidaterne for at få de lokales stemme. Tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Jan Køpke Christensen stiller nu op for Nye Borgerlige. Foto: Lasse Waarsøe Witt
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Forfatters besøg i Ringkøbing er blevet til en novelle, hvor fordommene får et twist

Kultur

'Hvad jeg synes om ringkøbingerne?' - Læs Thorstein Thomsens novelle Ringkøbing-Klip

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ugens tal og regnskaber

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

Alarm 112

55-årig mand blev fundet død i Ringkøbing Fjord

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Kultur

Flot hæder: Forsamlingshus-ejer tildelt Rækker Mølle Prisen

Ringkøbing-Skjern

Det er fedt! Løbeveninderne kom under bjælken trods bekymring

Annonce