Annonce
Rejser

Sommerrejser: Forsikring dækker næppe afbud endnu

Hvis man i disse dage bestiller en rejse i sommerferien til for eksempel Sicilien, vil afbestillingsforsikringen som hovedregel ikke gælde, hvis man bliver nødt til at aflyse, fordi afrejse fortsat frarådes. Foto: Colourbox

"Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg allerede nu ønsker at afbestille min rejse i sommerferien?"

"Dækker min forsikring, hvis jeg bestiller min sommerferierejse nu?"

Rejsearrangører og forsikringsselskaber bliver i disse dage bombarderet med spørgsmål, der har relation til coronavirussen, og det er en af grundene til, at det kan tage lang tid at komme igennem på telefon, selv om bureauernes salg stort set er gået i stå.

Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, har udsendt svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, og lad os tage de to nævnte:

Hvis man har købt en sommerferierejse og allerede nu vil afbestille, skal man i første omgang kontakte rejsearrangøren eller flyselskabet.

De fleste forsikringsselskaber tager først stilling til, om en rejse kan afbestilles, når afrejsedatoen nærmer sig, typisk 8-14 dage forinden. Derfor anbefales det, at man venter nogen tid endnu, før man kontakter sit forsikringsselskab angående en planlagt sommerferie.

Og hvis man modsat gerne vil bestille en rejse i sommerferien - eller for den sags skyld tidligere eller senere - skal man være opmærksom på, at alle ikke nødvendige rejser lige nu frarådes. Derfor vil ens afbestillingsforsikring som hovedregel ikke dække, hvis det senere bliver nødvendigt at afbestille rejsen, fordi afrejse fortsat frarådes. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce